Komposition

Kaldes også opbygning.

Handlingen er bygget op som et lineært forløb

Handlingen i ”Hjemme” er bygget op som et lineært forløb. Det betyder, at handlingen er gengivet i kronologisk rækkefølge. Vi hører først, at Ingeborg og Vilhelm er på vej hjem med toget, efter at de har været på bryllupsrejse. Herefter ankommer de til deres nye, fælles hjem, hvor Ingeborg bliver vist rundt. Efterfølgende går Ingeborg ind i soveværelset, og kort efter kommer Vilhelm ind til hende. Her fortæller Ingeborg Vilhelm om brevet, og til sidst går de i seng.

Handlingsforløbet er på den måde kronologisk fremadskridende. Vi kan derfor sige, at handlingsforløbet er lineært.

Virkning

Det lineære handlingsforløb gør det let for os som læsere at følge med i handlingen. Det gør også novellen meget virkelighedsnær, fordi vi oplever begivenhederne i novellen i den rækkefølge, de ville foregå i virkeligheden. Det lineære forløb gør derfor også, at vi umiddelbart forstår sammenhængen i novellen.

Den lineære opbygning gør, at selve kompositionen i handlingsforløbet virker meget simpel. Vi skal ikke bruge en masse tid på at finde ud af sammenhængen i novellen. Det gør, at vi optages af noget andet i novellen. I ”Hjemme” bliver vi fx nysgerrige efter at finde ud af, hvad der nager Ingeborg, og hvilket forhold der er mellem Ingeborg og Vilhelm.

Teksten begynder med en præsentation

”Hjemme” begynder med en kort præsentation af det unge ægtepar:

De vendte hjem. Som en munter Leg var deres Ægteskab begyndt, og Rhinens Høje havde været Rammen om deres unge Lykke. Nu drog de hjem. Han sad med hendes Haand i sin, bøjet over hende, hviskende og søgte at faa hende til at smile. Men hun var bleven alvorlig og tavs.

Vi får her at vide, hvad ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind