Hjemme

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at forstå novellen ”Hjemme”. Vi hjælper dig også gennem en grundig analyse og fortolkning novellen. ”Hjemme” er skrevet af Herman Bang. Den blev udgivet i 1880 som en del af novellesamlingen Tunge Melodier.

”Hjemme” handler om det nygifte par Ingeborg og Vilhelm, der vender hjem til deres nye, fælles hjem efter en lykkelig tid på bryllupsrejse. De skal nu til at leve et ægteskabeligt liv sammen i et pænt og borgerligt hjem. Da ægteparret er kommet ind i deres hjem, virker Ingeborg først meget imponeret over de materielle goder, hjemmet byder på. Men noget lader dog til at nage hende. Ingeborg vil gerne tale med Vilhelm om sine følelser, men Vilhelm slår det hen og forsøger blot at genoprette den lykkelige stemning.

På de følgende sider finder du først et længere resumé af ”Hjemme”. Herefter er der et afsnit med ordforklaringer, hvor de svære ord i teksten bliver forklaret. Derefter finder du en side med den historiske baggrundsinformation, der er væsentlig for at forstå novellen. Her er der et afsnit om kvinders rettigheder i slutningen af 1800-tallet og et afsnit om Herman Bangs kritik af samtiden.

I selve analysedelen finder du først en række arbejdsspørgsmål, så du ved, hvad der er relevant at fokusere på, når du skal analysere novellen. Efterfølgende gennemgår vi grundigt alle de punkter, der er del af den typiske analysemodel for noveller. Analysehjælpen kan derfor også hjælpe dig med at lære, hvordan man laver en grundig novelleanalyse.

Efter analysen er der en side om tema, fortolkning og budskab i ”Hjemme”. Til sidst kan du finde en perspektivering, hvor der er fokus på novellens placering i det moderne gennembrud, og på hvordan teksten kan være relevant i dag.

Her får du et kort uddrag af analysehjælpen:

Tema

”Hjemme” er en novelle, der fokuserer på kønsforskelle og kvinders vilkår i 1800-tallet. Novellen viser os helt tydeligt, at Ingeborg ikke er lige så begejstret for at skulle være Vilhelms hustru i et pænt og borgerligt hjem, som Vilhelm er. Det kommer især til udtryk i beskrivelsen af forholdet mellem Ingeborg og Vilhelm. Her bliver klart, at Vilhelm drømmer om en borgerlig lykke.

Vi får desuden et indtryk af, at Vilhelm føler, at han ejer og har magt over Ingeborg. Vilhelm vil fx have del i Ingeborgs tanker og følelser, fordi han mener, at han også ejer hendes tanker. Det virker næsten helt absurd, fordi netop en persons tanker er meget personlige og indre. Forholdet mellem Ingeborg og Vilhelm er derfor med til at pege på et ulige magtforhold mellem mænd og kvinder.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Hjemme

[1]
Bedømmelser
  • 19-05-2022
    Givet af HHX-elev på 2. år
    6