Sprog

Den sproglige stil er både lav og høj

Den sproglige stil i “Et Grundskud” er både lav og høj. En lav sproglig stil er kendetegnet ved korte og enkle sætninger og indeholder ofte hverdagsudtryk, talesprog og dialekt. En høj sproglig stil er kendetegnet ved et mere litterært sprog, som er præget af lange sætninger, billedsprog og fremmedord.

I novellens dialoger er den sproglige stil lav, dvs. sprogbrugen er realistisk og hverdagsagtig. Replikkerne er skrevet i talesprog med korte sætninger, og Jakob taler med dialekt:

"Hvad har De givet dette Dyr at æde?" spurgte denne endelig. "Hva' faler ....?" "Hvad har De givet Dyret at æde?" gjentog den unge Mand strengt. "Det har faat Kornskraa, Hr. Dyrdoktor!"

I “Et Grundskud” er fortællerstemmens sproglige stil høj. Fortælleren præsenterer familien med lange sætninger og med udtryksmåder såsom “Forældrene var sig helt vel det betydningsfulde i Forehavendet bevidst” og “usædvanlig højtidsstemt og forventningsfuldt”, som adskiller sig fra hverdagssproget.

Novellen skifter mellem en høj og lav sproglig stil. De realistiske samtaler er i lav stil, mens fortællerstemmen har et mere litterært toneleje i høj stil.

Virkning

Skiftet mellem den høje og lave sproglige stil fortæller os noget om forholdet mellem fortælleren og novellens personer. Jakobs dialekt vidner om hans og familiens sociale tilhørsforhold i underklassen. Fortællerstemmens litterære sprog vidner om, at fortælleren formentlig tilhører et andet socialt lag end personerne i novellen. Den høje sproglige stil markerer, at fortælleren er udenforstående, mens de realistiske samtaler vidner om, at fortælleren allig...