Fortælleteknik

Fortælleren er en jeg-fortæller

Fortælleren i ”Film” er en førstepersonsfortæller, hvilket også kaldes en jeg-fortæller. Vi oplever handlingen gennem denne persons synsvinkel og tanker. Derfor oplever vi den først apatisk og passivt, dernæst som alvorsfuld og hektisk, ligesom fortælleren gør det. Vi går derfor gennem de samme sindsbevægelser, som fortælleren har.

Fortællerens udlægning af historien fremstiller det, som om det nærmest kun er fortælleren selv, der er bekymret for kvinden, men det kan vi reelt set ikke vide, om de andre personer også er.

Virkning

Brugen af førstepersonsfortælleren har den virkning, at vi får sympati med jeg'et. Det skyldes, at vi får en fornemmelse af, at fortælleren er bekymret og ikke føler sig godt tilpas i situationen.

Stedordene viser en ændring i relation

I begyndelsen optræder fortælleren og vennen som et ”vi”: ”Vi har glædet os til denne film”. ”Vi”-formen ophører dog, da kvinden er faldet om, herefter optræder fortælleren som et ”jeg” i resten af novellen.

Vi kan derfor se, at situationen med kvinden er med til at skabe en afstand mellem fortælleren og vennen. Det skyldes ikke mindst, at fortælleren tager afstand fra vennens måde at opføre sig på i situationen.

Men reelt går der også lang tid før situationens alvor påvirker fortælleren, fx hæfter hun sig til at begynde med ved kvindens indkøb af slik: ”Jeg kan se, at kvinden har købt vingummi og lakrids, poserne er gledet ud af frakkelommen.” Det er jo en fuldstændigt uvæsentlig detalje i betragtning af, at kvinden måske er ved at dø.

Senere i handlingen ændrer fortælleren sit syn på situationen, da fortælleren opdager, at ingen gør noget for at hjælpe kvinden. Vi fornemmer derfor, at det er noget, der gør indtryk på fortælleren. Fortælleren udtrykker samtidig sin bekymring og ender også med at gå ud og tjekke op på, om ambulancen er på vej. Da vennen ikke deler bekymringen, får det fortælleren til at tage afstand til ham.

Synsvinklen er indre

”Film” fortælles med indre synsvinkel, idet hele novellen opleves gennem en førstep...