Personkarakteristik

Personerne er anonyme

Novellen giver os et indblik i en enkelt situation i en biograf, der udspiller sig i løbet af et forholdsvis kort tidsrum, men vi får ikke nogen beskrivelser af personernes liv og hverdag uden for biografen. Det giver personerne et anonymt præg, fordi vi ikke får et indblik i personernes individuelle særpræg.

Det gælder også fortælleren, hvor vi hverken hører om køn eller baggrund. Derfor står det også lidt uklart, hvordan forholdet er mellem fortælleren og vennen. Er de et kærestepar på en slags date? Det kunne give mening, da de er inde at se en film, der beskrives som et romantisk drama. Og det er sjældent en genre, som to mandlige venner ville glæde sig til at se i biografen.

Ingen af personerne i ”Film” er navngivet. Vi får fx ikke at vide, hvad fortællerens ven hedder, fordi han blot benævnes ”min ven” i løbet af novellen.  Vi hører dog, at vennen ”læser til dyrelæge”, hvilket placerer ham som en ung studerende.

Vi kan også se et eksempel på den anonyme fremstilling af personerne, da kvinden lige er faldet om, hvor vi hører: ”Folk råber op, man tænder lys”. De øvrige biografgængere blive omtalt som ”Folk”, hvilket er en meget generel og anonym måde at omtale mennesker på.

Herefter bliver pronomenet ”man” brugt. Ordet ”man” henviser netop til en ubestemt gruppe mennesker, og det er derfor med til at underbygge, at personerne i novellen bliver fremstillet på en anonym måde.

Vi sidder som læsere tilbage med uvished om, hvem det egentlig er, der tænder lys. Ved at bruge pronomenet ”man” bliver der tegnet et billede af, at biografgængerne er en forholdsvis ensartet forsamling uden særlige kendetegn.

Det har den virkning, at personerne i novellen kommer til at fremstå som generelle repræsentanter for nutidens mennesker. Det skyldes, at vi ikke får indblik i personernes individuelle særpræg, og personerne kunne derfor i princippet være hvilke som helst andre mennesker i samfundet.

Virkning

Den anonyme fremstilling af personerne har også stor betydning for vores forståelse af novellen. Personerne virker meget selvoptagede, fordi de tænker mere på, at de går glip af en film i biografen, end på den bevidstløse kvinde.

Den anonyme fremstilling har derfor den virkning, at vi får en oplevelse af, at personernes selvoptagede handlinger er en generel tendens i nutidens samfund frem for et enkeltstående tilfælde i novellen. Det skyldes især den anonyme skildring af personerne, fordi anonymiteten gør, at vi nemt kan overføre personernes handlinger til andre personer.

Fortælleren har ingen handlekraft

Novellen er fortalt i førsteperson, altså af det vi kalder for en jeg-fortæller. Fortællerens sprogbrug og handlemåde viser, at vedkommende er utilpas i situationen, men alligevel ikke gør noget.

I begyndelsen af novellen får vi faktisk et indtryk af, at fortælleren er ligeglad med episoden med kvinden: ”Vi sidder og venter i den oplyste sal, sandsynligvis på en ambulan...