Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Harpespilleren ved Posthuset”. Digtet er skrevet af Adam Oehlenschläger og udkom i Digte 1803.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Strofe 13-17: Den unge mands ankomst er et vendepunkt, som fører til en lykkelig slutning

Harpespilleren er tæt på at fortvivle, da en ung mand til alt held åbner et kærlighedsbrev med en lykkelig besked:

Og færre blive de Mennesker her;
men tys, jeg hörer et Suk?
En brændende Yngling jeg skuer der,
han er saa rört og saa smuk.
Med Brev i skielvende Haand
han stirrer til Himlen med henrykt Aand.
O han skal höre min Sang
og lönne min Harpeklang.

Den unge mands ankomst er vendepunktet i digtets handling. Her begynder heldet endelig at vende for den hårdt prøvede harpespiller. Manden bliver rørt af harpespillerens musik, som forstærker virkningen af kærestebrevet.

Digtets slutning er altså lykkelig for harpespilleren. Han får en hel pung med guld af den unge mand. Men det er endnu vigtigere, at hans tro på menneskeheden viser sig at være berettiget.

Der er stadig mennesker, der er modtagelige for de mere åndelige værdier i tilværelsen. Ikke alle er blevet til kolde købmandssjæle, der kun bekymrer sig om kroner og øre. Kærligheden findes stadig. Den er ikke gået til grunde med de andre åndelige værdier.