Personer og miljø

Den gamle harpespiller

Den gamle harpespiller er digtets lyriske jeg og hovedperson. Han er en gammel, omrejsende skjald. Han lever altså af at spille harpe og af at synge. 

Han er tilsyneladende netop ankommet til en ny by, hvor han har placeret sig foran en travl bygning for at spille for de forbipasserende. Harpespilleren beskriver selv sin musiks virkning sådan her:

thi Tonernes Harmonie
udvider Hiertet, gjör Sjelen frie,
nedriver Smaahedens Muur,
og samler den hele Natur.

Det er en beskrivelse, som rummer mange af den romantiske kunsts nøgleord. Der er fokus på ”Hjertet”, dvs. følelserne, som er den vigtigste vej til erkendelse i romantikken – langt vigtigere end fornuften, som oplysningen lagde vægt på. 

Det er også typisk romantisk, at harpespilleren mener, at hans kunst ”samler den hele natur”. Harpespilleren er et typisk romantisk kunstnergeni, som er i stand til at erkende og udtrykke, hvordan den guddommelige ånd gennemstrømmer alting og binder alt sammen til én stor organisme. 

Harpespilleren er i strid med tidsånden

Harpespiller sætter sig foran en byg...