Komposition og genre

Digtet har både episke og lyriske træk

”Harpespilleren ved Posthuset” er et digt, som fortæller en lille historie. Det er altså et episk digt, dvs. et fortællende digt. 

Digtet fortæller om harpespillerens oplevelser foran posthuset. Hans spil bliver ignoreret og hånet af de travle handelsmænd, der besøger posthuset. De tænker kun på penge og forretninger. Ved dagens slutning er der dog en ung, forelsket mand, som bliver bevæget af harpespillerens musik og giver harpespilleren en pung med guld.

Digtet har dog også mange lyriske træk. Det vil sige, at det ikke kun er plot og handling. Det tager sig også tid til at dvæle ved stemninger og indtryk, som det skriver frem på en malerisk måde. Eksempelvis her i strofe fem:

Dog hvad der er siunken kan atter opstaae,
Naturen er ikke död!
Under Asken i den afsides Vraae
ligger hist og her dog en Glöd.
At læse i Menneskets Blik
er desuden min Lyst og min gamle Skik;
O nok er at læse her,
thi hvor forskiellige hver.

Her dvæler det lyriske jeg ved sin tro på, at mennesket stadig indeholder ånd og følsomhed. Selv de, der virker hårde, kolde og beregnende har en ulmende ånd indeni. Jeget tr...