I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke folkeeventyret ”Hans og Grete”. Eventyret bygger på et gammelt tysk folkeeventyr, som er nedskrevet af Brødrene Grimm og udgivet i 1812.
Du får et resumé af teksten og nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt igang med eventyret. Derefter gennemgår vi de vigtigste dele af analysen, som det vil være godt at komme ind på, når du arbejder med teksten. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere eventyret.
Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går tæt på eventyret.
Analysehjælpen kan give dig en god start på dit eget arbejde, hvis du skal fremlægge om eventyret eller skrive en opgave. Du kan også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
Her kan du se vores generelle råd til brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Eventyrmiljøet har magiske træk
I begyndelsen af ”Hans og Grete” virker miljøbeskrivelsen realistisk. De to børn vokser op i en fattig skovhuggerfamilie. Familien sulter, og i desperation beslutter forældrene at lade deres børn fare vild i skoven, så der er færre munde at mætte. På den måde får forældrene større chance for at overleve selv. Moderen argumenterer for, at det er den eneste mulighed. Hvis de beholder børnene, vil de alle dø af sult.
Det lyder som begyndelsen på en grum socialrealistisk novelle, som mange i samtiden sikkert har kunnet identificere sig med.
Men da Hans og Grete endelig er alene i skoven, viser det sig, at miljøet har magiske træk. Det er typisk for folkeeventyret, hvor skoven ofte er et symbol på det farlige og ukendte. Folkeeventyrenes personer skal ofte gennem en skov for at nå frem til deres lykkelige slutning. Vejen gennem skoven er altid behæftet med fare. Der kan være sultne ulve, eller som her en ond heks.
Heksens pandekagehus bryder med realismen fra indledningen. Pandekagehuset gør det tydeligt, at fortællingen finder sted i et magisk eventyrunivers. Det bliver understreget senere, hvor Grete kan tale med en and...
