Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Hans og Grete”. Folkeeventyret er nedskrevet af Brødrene Grimm og blev udgivet i 1812. 

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til eventyranalyse:

Eventyranalyse

Her får du en model til eventyranalyse, som kan hjælpe dig med skrive en god analyse af eventyr. Vi hjælper dig med at lave din analyse, herunder hvordan du analyserer genre, miljø, personer, sprog og eventyrtræk og fortolker tema og budskab.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Skoven symboliserer det ukendte og farlige

Der er flere af eventyrmiljøets elementer, som har en symbolsk betydning. Et eksempel er skoven. Hans og Gretes forældre er skovhuggere. De bor i udkanten af den store skov. De har altså et tættere forhold til skoven end de fleste. Alligevel symboliserer skoven det ukendte og det farlige. 

I folkeeventyr må hovedpersonen tit rejse gennem en skov for at gennemgå en udvikling. Skoven gemmer som regel på en række prøvelser, som må overvindes, inden hovedpersonen kan blive et lykkeligt menneske. 

I ”Hans og Grete” er den første prøvelse, at skoven er så stor. De farer vild og er tæt på at dø af sult. De bliver reddet fra sultedøden, da de når frem til pandekagehuset. Her bliver skovens modstand mere magisk og symbolsk, hvor den hidtil ellers har været ret realistisk. 

Heksen er endnu en modstand i skoven, som må overvindes, inden heltene kan realisere deres drømme om et liv i lykke og velstand. 

Den mørke, dybe skov bliver af og til tolket i et psykoanalytisk perspektiv som et symbol på det underbevidste. I den slags tolkninger er den modstand, som Hans og Grete møder i skoven, symboler på en indre modstand, som holder dem fra at realisere sig selv. Det er oftest en indre modstand, som hænger sammen med seksualitet og udviklingen fra barn til voksen. Det er dog ikke særligt tydeligt i eventyret her...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind