Podcast

Her kan du lytte til en podcast om folkeeventyret "Hans og Grete". I podcasten går vi tæt på eventyret og hjælper dig med at analysere og fortolke det.

Du kan høre mere om, hvordan du kan analysere og fortolke folkeeventyret med udgangspunkt i dets typiske eventyrtræk. 

Medvirkende

Line (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Niels (cand.mag. i Dansk, Oldtidskundskab og Religion)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om eventyret "Hans og Grete", og det er Niels Aage og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om eventyret. Line, kan du starte med at opridse for os, hvad det er for et eventyr, vi har at gøre med? 

Ja, det kan jeg. "Hans og Grete" er et folkeeventyr, og det betyder, kort fortalt, at det er et eventyr som er overleveret mundtligt. Vi har ikke en forfatter på det her eventyr. Det er i stedet et, som er blevet genfortalt op igennem flere generationer, og så er det senere blevet nedskrevet af Brødrene Grimm, så derfor sidder vi med det i dag. 

Men det findes også i forskellige versioner, og det er måske godt nok lige at sige, at hvis nu noget af det ,vi siger, ikke passer fuldstændig på den version,   man sidder med derude, så kan det altså bare have noget at gøre med, at de her eventyr er udkommet i forskellige versioner. 

Eventyret handler jo om de to børn, Hans og Grete, der vokser op i den her fattige familie med en fattig brændehugger som far og med en ret ond mor. Og familien er så fattig, at moren på et tidspunkt beslutter, at det ikke kan blive ved på den måde. Vi må sende børnene dybt ud i skoven. Så de sender børnene ud en dag, hvor de skal ud at hugge brænde. 

Men børnene har hørt om aftenen, at moren har tænkt på den her onde plan, og Hans er så kommet på en plan, der er, at han lægger nogle sten på hele vejen ud til det bål, de bliver efterladt ved, og det gør, at de kan finde hjem igen, da forældrene ellers efterlader dem, så de kommer hjem igen, men ikke ret lang tid efter. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind