Diskussion af teksterne

I denne del af opgavehjælpen til den debatterende artikel om grænser mellem reality og dokumentar får du hjælp til at arbejde med teksterne fra opgavesættet. Først får du nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig til at få hul på teksterne og give dig gode idéer til diskussionen af emnet.

Dernæst går vi i dybden med teksterne. For hver tekst giver vi dig et sammendrag og en gennemgang af de vigtigste synspunkter. Dernæst præsenteres du for forslag til, hvordan du kan bruge teksten i en diskussion af emnet. 

I tekst 4a, ”Hvorfor er det ikke reality-tv, når det bliver vist på DR og TV2?”, fokuserer vi på synspunkterne om, at reality-tv viser folks sande jeg, og at tv-kanalerne bør være stolte af at vise reality-tv. Dette kan du bruge i din diskussion til at fremhæve et synspunkt om, at der ikke er stor forskel på reality-genren og dokumentargenren. 

I tekst 4b, ”Gift ved første blik udhuler ægteskabet”, fokuserer vi på synspunkterne om, at Gift ved første blik udhuler ægteskabet, og at licenspenge ikke bør bruges på denne type programmer. I din diskussion kan du blandt andet bruge teksten til at fremhæve et synspunkt om, at der er store forskelle mellem seriøse dokumentarer og overfladiske realityprogrammer som fx Gift ved første blik.  

I tekst 4c, ”Videoklip: Gift ved første blik”, fokuserer vi på, hvordan virkemidlerne iscenesætter programmet som alvorligt og seriøst. Derefter giver vi inspiration til, hvordan du kan bruge videoklippet til at diskutere, hvor grænserne mellem dokumentar og reality går.

Vejledning til at diskutere i en debatterende artikel

Hvis du gerne vil have mere hjælp til at skrive diskussionen i en debatterende artikel, kan du finde det her:

Den diskuterende del