Analyse

På de kommende sider får du hjælp til at analysere “Hvornår er det ikke længere nok med cykelhjelm? Hvornår skal vi også have en chip i nakken?”. Vi går tæt på, hvordan debatindlægget opbygger sin argumentation, benytter appelformerne og bruger sproglige virkemidler til at overbevise læserne.

Introduktion til analysen

Vi vil i analysen på de næste sider se på, hvordan Amalie Lyhne bruger en fortælling om en afdød ven og sine egne erfaringer som aktiv samfundsdebattør til at opbygge troværdighed hos læseren (etos).

Vi kommer også ind på, hvordan hun taler til læserens fornuft (logos) gennem modsætninger, konkrete eksempler og ‘sund fornuft’. Vi undersøger desuden debatindlæggets appel til læsernes følelser (patos), hvor vi ser på, hvordan Lyhne taler til både læsernes medfølelse og indre trang til oprør.

Under sproglige virkemidler tager vi fat på, hvordan Lyhne bruger overdrivelser, metaforer, sammenligninger og ironi til at overbevise sine læsere om synspunkterne.  

Herunder får du nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med en analyse af “Hvornår er det ikke længere nok med cykelhjelm? Hvornår skal vi også have en chip i nakken?”. Vi vil besvare spørgsmålene ud fra teksteksempler og forklaringer på de følgende sider.

Arbejdsspørgsmål til argumentation og appelformer

Hvordan bruger Amalie Lyhne konkrete eksempler på indblanding i folks liv til at argumentere for sine synspunkter? Se f.eks. på de konkrete eksempler på indblanding, som hun nævner fra midten af anden side og siden ud. Du bør også kigge på, hvordan hun bygger videre på de konkrete eksempler i sine ideer om udviklingen i fremtiden på sidste halvdel af sidste side.

Hvilken virkning har det på læseren, når Amalie Lyhne inddrager den tragiske historie om sin ven? Er det forskellige følelser i læseren, hun taler til? Sammenlign f.eks. debatindlæggets start og afslutning.

Hvordan bruger Lyhne sin baggrund som samfundsdebattør og historien om sin ven til at fremstå som en troværdig afsender?

Arbejdsspørgsmål til sproglige virkemidler

Hvilken værdimæssig betydning giver det, at Amalie Lyhne omtaler argumentet om større statslig styring med metaforen ‘tandhjulsargumentet’?

Hvilken virkning har overdrivelse, sammenligninger og ironi i forhold til at overbevise læseren? Se f.eks. afsnittet på sidste side, hvor Amalie Lyhne stiller en masse retoriske spørgsmål om fremtidens udvikling, og hvor hun også sammenligner de døde og de levende. Se også afsnittet, hvor hun taler om tvungne madordninger i institutioner.

Hvilken virkning har det, når Amalie Lyhne laver en fiktiv dialog mellem ‘tandhjulsfolkene’ og læseren? Se på afsnittet, hvor hun skriver om at køre uden cykelhjelm....