Komposition

Handlingen er kronologisk med spring i tid

Handlingen i J.P. Jacobsens ”Et Skud i Taagen” er bygget op som en kronologisk fortælling med spring i tid. Det vil sige, at fortælleren beretter om tingene i den rækkefølge, som de sker, samtidig med at der flere steder er spring fremad i tid. Springene i tid er også med til at opdele teksten i tre dele:

• Dag 1: Agathe slår Henning.
• Dag 3 eller 4: Henning dræber Niels Bryde.
• 4 år senere: Henning hævner sig på Agathe.

Vi ser et eksempel på spring frem i tid i begyndelsen af novellens anden del (dag 3 eller 4), der begynder: ”En Formiddag to eller tre Dage senere stod Henning nede i Gaarden…” Fortælleren undlader her at berette om de mellemliggende dage, fordi der ikke er noget væsentligt at fortælle om. Fortælleren springer altså videre til de begivenheder, som har betydning for historien.

Springene i tid gør, at handlingsforløbet kan strække sig over fire år. Den udstrakte tid har den virkning, at personerne kan udvikle sig på en realistisk måde. Vi hører fx at Henning i løbet af de fire år er blevet sær og gammel at se på, fordi han er plaget af mordet på Niels og besat af hævnplaner mod Agathe. Den udstrakte tid gør det altså muligt at vise, hvordan novellens personer bliver påvirket af deres handlinger over en længere periode. 

Novellen har en hjem-ude-hjem-struktur

"Et Skud i Taagen" har samme opbygning som eventyr og romantikkens dannelsesromaner: Novellen begynder hjemme på gården, Stavnede. I anden del sker de vigtigste begivenheder ude på øen Rønnen, hvor Henning skyder Niels. I sidste del er handlingen tilbage på gården. Novellen får således en hjem-ude-hjem-struktur. 

Novellens handlingsforløb er dog noget anderledes end eventyr og dannelsesromaner. Typisk lærer hovedpersonen i eventyr og dannelsesromaner noget vigtigt i ude-fasen, ...