Fortælleteknik

Novellen har en alvidende tredjepersonsfortæller

"Et Skud i Taagen" af J.P. Jacobsen har en alvidende tredjepersonsfortæller. Det vil sige, at fortælleren beretter om novellens karakterer i tredjeperson, fx med stedordet ”hun”. Det ser vi bl.a. i passagen, hvor Agathe kommer ind i stuen til Henning:

"Agathe kom ind i den grønne Stue, nynnende paa Motivet til den Nocturne, hun nys havde spillet, hun gik hen til det lille Bord og gav sig til at ordne Bregnebuketten."

Citatet giver os indtryk af, at fortælleren betragter scenen udefra uden selv at være en del af fortællingen. Tredjepersonsfortælleren er med til at give os overblik over novellens karakterer og deres relationer til hinanden, fordi fortælleren let kan hoppe fra en person til en anden.

Fortælleren er desuden alvidende og har adgang til karakterernes tanker og følelser. Fx beretter fortælleren om Hennings skjulte tanker og følelser, mens han sidder og ser på Niels og Agathe i åbningsscenen:

"han kunde ikke give slip paa Tanken om at vinde hende, han haabede der skulde ske Et eller Andet, ja han haabede egentlig næppe, han fantaserede om mærkelige Begivenheder, der skulde indtræffe og gøre en Ende paa Forb...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind