Et Skud i Taagen

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Et Skud i Taagen”. Novellen er skrevet af J.P. Jacobsen i 1875 og udgivet i Mogens og andre noveller i 1882.

I analysehjælpen begynder vi med at give et overblik over vores analyse og fortolkning af teksten. Derefter giver vi et resumé af teksten og hjælper dig med at forstå den med små forklaringer til tekstens afsnit samt ordforklaringer. Dernæst gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Arv og miljø påvirker Henning

I fortællerens præsentation af Henning hører vi om faren, Proprietær Lind til Begtrup. Faren er død som en fattig mand med et dårligt ry. Han har været en umoralsk og æreløs person, og hans ringe liv påvirker Henning. 

Onklen behandler Henning, som om farens dårlige egenskaber og træk er gået i arv. Bl.a. skælder onklen Henning ud på grund af farens dårlige opførsel:

”(...) blev han [onklen] rigtig vred, gik han endog saa vidt, at han kom med, ganske vist sandfærdige, men ogsaa højst skaanselsløse Hentydninger til Faderens Færd.”

Henning kan altså ikke undslippe arven fra faren, selvom han i begyndelsen af novellen forsøger at leve anderledes: Han er god i skolen og protesterer ikke over onklens skældud. Det virker umiddelbart til, at Henning har sluppet arven fra faren. Han opfører sig ordentligt, selvom livet på gården er hårdt og nedværdigende. 

Men til sidst ender Henning med at følge i sin fars fodspor: Han bliver også en umoralsk og æreløs person, der manipulerer og dræber folk. Han kan altså ikke bryde arven fra faren, og han opfylder dermed de forventninger, som hans miljø havde til ham. Både arven og miljøet er dermed med til at påvirke Henning: Han arver dårlige egenskaber fra sin far, og de bliver bekræftet og understøttet af det nedværdigende, ubehagelige miljø, han vokser op i. Han kan ikke undslippe sin skæbne, der virker forudbestemt af de rammer, han er født og opvokset i.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Et Skud i Taagen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.