Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Et Skud i Taagen”. Novellen er skrevet af J.P. Jacobsen i 1875 og udkom i 1882 i Mogens og andre noveller.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores vejledning til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Herunder finder du et uddrag fra vores analyse af novellens sprog:

Hænderne er et symbol på begær

Agathes hænder er et symbol på Hennings begær i "Et Skud i Taagen". De dukker op tre gange i fortællingen, hvor de hver gang er forbundet med Hennings stærke drifter (dvs. seksuelle lyster og behov). Første gang hænderne beskrives, ser vi dem gennem Hennings lystfulde øjne:

”(…) de var saa yppige, disse Hænder, med deres fyldige Blødhed, blændende Hvidhed og kraftige Former; og saa det fine skiftende Muskelspil, de yndefulde Bevægelser – der var saadan en nydelig, bølgende Bevægelse, naar de strøg henover hendes Haar.”

Beskrivelsen af hænderne lægger vægt på deres rene hvidhed, fyldig blødhed, kraftige former og skiftende muskelspil. Beskrivelsen kunne passe lige så godt til et kvindebryst, hvilket understreger hændernes erotiske symbolik. 

Hænderne dukker op igen til sidst i novellen, hvor Henning besøger Agathes lig. Han er her ligeglad med resten af kroppen og løfter fx ikke det stykke stof, der ligger over hendes ansigt. I stedet bruger han lang tid på at bøje hendes fingre og lægge dem på sit bryst. Her får han endelig tilfredsstillet det begær, hænderne har symboliseret. Men hans leg med Agathes døde fingre viser også, at hans begær er sygeligt. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind