Sprog

Jegfortællerens sprogbrug viser, at homoseksualitet var tabubelagt i samtiden

Jegfortællerens sprogbrug er påfaldende omstænding og anstrengt, når han taler om homoseksualitet. 

Han har svært ved at tale direkte om tanker eller følelser, der ville kunne blive tolket som tegn på homoseksualitet. I stedet bliver hans sprog mærkeligt bagvendt, som f.eks. i indledningen, hvor han egentlig vil sige noget positivt om sin ven. Han kan ikke få sig selv til at rose ham direkte, men nøjes i stedet med at påpege, at det er svært at finde noget negativt at sige: 

Man kunne om den unge mand ikke sige noget som helst ufordelagtigt. Det var meget svært i hvert fald. Han havde måske nok et par filipenser og lidt tørt hår og denslags, men det er ikke sådan noget man tænker på, når man skal finde noget rigtigt ufordelagtigt hos en eller anden. Af væsen var han meget lidt irriterende – altså rent fysisk, hvis De forstår, hvad jeg mener.

Jegfortælleren kan ikke få sig til at decideret rose sin vens fysiske fremtoning, men nøjes med at kalde den ”meget lidt i...