Personkarakteristik
- Jegfortælleren er optaget af vennens seksualitet, men skjuler sin egen
- Jegfortælleren tager afstand fra sig selv, da han fortæller om kysset
- Jegfortælleren er flad, mens vennen er en mere rund person
- Jegfortælleren og vennen er jævnaldrende, unge mænd
- Jegfortælleren kysser vennen i novellens slutning, og det forandrer deres forhold
- Vennen og hans mor har et nært forhold
- Jegfortælleren fremstår usympatisk ved at lægge ord i munden på læseren
Jegfortælleren er optaget af vennens seksualitet, men skjuler sin egen
De fleste af jegfortællerens tanker i "Et kys" kredser om vennens seksualitet. Jegfortælleren har meget travlt med at slå fast, at vennen i hvert fald ikke er homoseksuel: "Men bøsse var han ikke, det vil jeg hævde. Han var tværtimod flink, det kan man sige uden at såre nogen."
Jegfortælleren opstiller her en modsætning mellem at være flink og at være bøsse. Hvis man er bøsse, kan man ikke være flink, og hvis man er flink, kan man ikke være bøsse. Jegfortælleren fremstiller på den måde homoseksualitet som en forkert adfærd, der afviger fra det ordentlige og normale.
Han påstår også, at den skelnen ikke kan såre nogen, men hele novellen er ét stort bevis på det modsatte. Jegfortælleren er nemlig selv meget skadet af fordømmelsen af homoseksualitet, som åbenbart er normen i den tid og det miljø, som novellen foregår i.
Jegfortællerens konstante afvisning af vennens homoseksualitet kunne nemlig tyde på, at jegfortælleren selv har homoseksuelle drifter, som han forsøger at skjule. Vi kan f.eks. se, hvordan han præsenterer sin vens udseende på en sært indirekte måde: "Af væsen var han meget lidt irriterende – altså rent fysisk, hvis de forstår, hvad jeg mener."
Jegfortælleren kunne bare have sagt, at vennen var pæn eller fysisk tiltalende, men vælger i stedet en mærkelig bagvendt formulering, der virker, som om han prøver at skjule sin tiltrækning. I stedet for at rose vennens udseende siger han, at det er svært at finde noget negativt at sige.
