Analyse

Den idylliske kærlighed

Første verselinje i digtet skildrer en idyllisk kærlighed: ”Vi elsker hinanden, og alting er godt”. Den harmoniske stemning, der anslås er dog meget kortvarig. Harmonien brydes allerede i tredje og fjerde verselinje af et ’men’: 

men måske vil du elske en kvinde engang,
der ikke er født endnu. 

Resten af digtet uddyber denne spænding mellem parrets kærlighedsrelation nu og den unge kvinde, der vil erstatte det lyriske jeg i fremtiden.

Frygt og modløshed

Som titlen antyder, kredser det lyriske jeg om sin frygt som kvinde. Frygten udlægger hun meget konstaterende uden at rette kritik af tingenes tilstand. Stemningen i digtet er dog præget af frygten og den modløshed, den medfører. Det ser man f.eks. i anden strofe, hvor jeget med sikkerhed ved, at ”lykken skal knuses af år” og i tredje strofe, hvor alt det ved hende, som manden elsker, ”skal visne og falme og svinde og dø”. 

Mændene begærer unge kvinder

Selvom det kvindelige jeg har en frygt og forventning om, at hun bliver gammel, og at hendes mand erstatter hende med en yngre kvinde, så accepterer hun det. Hun beder i strofe syv om at blive elsket i nuet, hvor hun stadig er ung. Samtidig beder hun manden om at kaste hende bort bagefter. Dette mønster ser ud til at være uundgåeligt.