Sprog og billedsprog
- Blandingen af hverdagsagtig og høj sproglig stil giver plads til forståelse for grundvilkåret
- Blomster bruges som metafor for piger for at illustrere forgængeligheden
- Kvindens ungdom er kort som sommerfuglens liv
- Jeget henvender sig bestemt til duet med en ordre
- Modsætningen mellem mand og kvinde sætter fokus på kønsroller
- Titlen antyder kvindens grundvilkår
Blandingen af hverdagsagtig og høj sproglig stil giver plads til forståelse for grundvilkåret
Sproget i ”En kvindes frygt” er hverdagsagtigt og forholdsvis lige til at forstå, særligt i de første strofer. F.eks. er det nemt at forstå de første vers i strofe 2 meget konkret:
Du sir jeg er sød, og du kysser min mund;
jeg stryger dit mørke hår.
Ordene her ligger tæt på hverdagssproget, fra dengang Tove Ditlevsen skrev sit digt. Du kan til eksempel se et talesprogstræk i brugen af "sir" frem for "siger".
Dog bliver sproget mere og mere poetisk igennem digtet. Det skyldes især, at der optræder metaforer, lange opremsninger og udbrud. Det ser vi nærmere på i de følgende afsnit. Billedsproget giver sammen med versinddelingen og rimene digtet en højere sproglig stil.
Med blandingen af hverdagssprog og det mere højstemte billedsprog, kan Tove Ditlevsen gøre det lyriske jegs tanker forståelige og samtidig beskrive de store følelser som kærlighed og frygt. Vi kan sætte os ind i jegets frygt for at blive erstattet. Samtidig kan vi fornemme, at denne frygt ifølge digtet også er et gr...
