Podcast

Her kan du høre en podcast om Tove Ditlevsens digt ”En kvindes frygt”. Podcasten giver dig en grundig indføring i, hvordan du kan gribe dit arbejde med digtet an. Du kan både bruge podcasten, hvis du skal skrive om digtet eller forberede dig til en time.

Du kan høre mere om:

00:00 Intro til digtet

01:10 Analyse af strofe 1-2

05:15 Analyse af strofe 3-4

8:00 Analyse af strofe 5-6

10:00 Analyse af strofe 7-8 

14:00 Opsamling på billedsproget 

16:00 Fortolkning og perspektivering

Du lytter til Line (cand.mag i Dansk og Engelsk) og Niels Aage (cand.mag. i Dansk, Oldtidskundskab og Religion). De er redaktører i Dansk på Studienet. Signe er vært på podcasten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om "En kvindes frygt", som er et digt af Tove Ditlevsen fra 1939, og Det er Niels Aage og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Niels Aage kan du starte med lige at opridse for os, hvad det er for et digt, vi har at gøre med? 

Ja, det er jo et lyrisk digt, vil jeg i hvert fald kalde det. Altså et digt, hvor der er fokus på følelser, tanker og refleksioner. Man kan også kalde det et centrallyrisk digt, fordi i centrum af digtet er et kvindeligt jeg, og det er den her kvindes synsvinkel og perspektiv på verden, som kommer til udtryk. 

Og det handler jo om  den her kvinde, som er i et kærlighedsforhold med en mand. Og et kærlighedsforhold, der er meget dobbelt. På den ene side går det rigtig godt, og de elsker hinanden og har det godt, men på den anden side så har hun den her frygt og den her forestilling om, at engang så vil der komme en yngre kvinde og tage ham fra hende og simpelthen stjæle ham fra hende. Det er det, som er digtets motiv, det som digtet handler om. 

Jamen lad os prøve at gå det igennem en gang. Vi har de her otte strofer, og lad os bare prøve at tale om dem en for en og se, hvad vi får ud af dem. Hvis vi starter med den første, hvad kan I så sige?

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind