Sprog

Den sproglige stil i digtet er høj

Digtet "Ekbátana" af Sophus Claussen er skrevet i såkaldt høj sproglig stil. Det skyldes de mange usædvanlige og lidt vanskelige ord, der samtidig klinger meget poetiske. I stedet for at bruge neutrale ord som "forår" og "solnedgang" taler digtets lyriske jeg fx om "Vaar" og om "Solfald". Du kan nærmest finde ord i hver eneste strofe, der klinger ligeså højtideligt, men egentlig har mere neutrale synonymer, som også kunne være brugt i digtet.

Hvis de neutrale udtryk var blevet brugt, havde det dog været en helt anderledes digt. Den høje stil giver nemlig "Ekbátana" et fornemt og ophøjet udtryk. Stilen overbeviser os om, at det er meget vigtige emner, der beskrives i digtet. Fx virker digtekunsten i sig selv som ekstremt betydningsfuld, når vi læser "Ekbátanas" beskrivelse af det lyriske jegs ungdom, hvor han "undfangede Drømmen og søgte et Rim". 

Det virker som en meget vigtig livsopgave at være digter. Det fremstår i digtet mere betydningsfuldt end andre fornemme erhverv. Fx bliver videnskabsmanden i digtet kaldt "den traurige Tosse", fordi han retter digterens udtale af Ekbátana. Digterens udtale og dermed digterens stil er langt smukkere og virker i digtet mere be...