Det lyriske jeg

Det lyriske jeg drømmer om at blive digter

Det lyriske jeg er meget fremtrædende i digtet "Ekbátana" af Sophus Claussen. Det første ord i digtets første strofe er "jeg", og det første vi får at vide om jeget er, at det "husker". Dermed er vi straks inde i jegets bevidsthed og i hans erindring om noget, der skete engang i fortiden. 

I løbet af digtet får vi gengivet flere forskellige vigtige perioder fra jegets liv. I strofe 1 hører vi om det forår, hvor jegets drøm opstod. Det bliver ikke sagt direkte, hvad drømmen handler om, men vi kan alligevel godt se det allerede ud fra beskrivelserne i strofe 1. Jeget "undfangede Drømmen og søgte et Rim", står der i verslinje 2. Det vil sige, at drømmen handler om at søge og finde rim. 

Tidligere brugte man ordet rim som et billede på digtning mere generelt. "Rim" betegnede digte og digtekunst, fordi det var et af de mest iøjnefaldende virkemidler i traditionelle digte. I "Ekbátana" kan vi både forestille os, at jeget som ung digterspire søgte efter et konkret rim til et af sine digte, og at han i overført forstand søger efter kunstnerisk inspiration, der kan få hans digterdrømme til at gå i opfyldelse. 

Vi får også at vide, at rimene skulle have en glans, der synker på samme måde, "som naar Solen gik ned i Ekbátana". Her giver det lyriske jeg udtryk for, at han drømmer om en særlig form for skønhed eller "Glans", der kan sammenlignes med solnedgangen i et fjernt land. Det skaber et lidt blandet indtryk af jegets digterdrømme. De er opstået et forår i hans ungdom, men hans skønhedsideal er k...