Komposition

Den ydre komposition er fast, men har et nyt rimmønster i strofe 7-8

Digtet "Ekbátana" af Sophus Claussen har en fast komposition i de første seks strofer og igen i den sidste strofe (9). I strofe 7 og 8 sker der et brud med opbygningen, som gør, at de to strofer skiller sig ud. Bruddet kan først og fremmest ses i rimmønsteret, der ændrer sig i de to strofer, men rytmen virker også lidt anderledes på grund af de mange spørgsmål, der stilles i strofe 7 og 8.

Strofe 1-6 samt strofe 9 bruger parrim

De første strofer har en fast rytme og bruger parrim, hvor det andet par i hver strofe i alle tilfælde slutter med ordet "Ekbátana". I nogle strofer er det næsten de samme ord, der gentages som rimord, fx i strofe 1 og strofe 4, som vi tydeligt kan se, hvis vi citerer dem sammen og markerer de enkelte rim med henholdsvis fed og understreget skrift:

Jeg husker den Vaar, da mit Hjærte i Kim
undfangede Drømmen og søgte et Rim,
hvis Glans skulde synke, jeg ved ej hvorfra,
som naar Solen gik ned i Ekbátana.

[...]

Hin fjærne Vaar, da min Sjæl laa i Kim
og drømte umulige Rose...