Diskussion

Her kan du få ideer til en diskussion af emnet kollektiv pligt og individuel frihed i samfundet i dag. Vi giver dig inspiration til at diskutere synspunkterne i ”Drop frugtbarhedspropagandaen” og kommer med forslag til relevante artikler fra internettet, som du kan inddrage.

Er det en kollektiv pligt at få børn?

Du kan diskutere, om det er en kollektiv pligt at få børn. Har kvinder og mænd pligt til at få børn for at opretholde samfundets udvikling?

Hvis kvinder føder færre børn, så bliver der færre til at tage vare på de ældre. Ældrebyrden vokser, siger man, og vi har brug for hænder for at bevare velfærdssystemet. Set fra et økonomisk synspunkt bliver der færre til at arbejde og betale den skat, som skal bruges til velfærd. Der bliver også færre mennesker til at føre vores værdier, kultur og historie videre.

Der er altså flere gevinster ved at få børn. Men etisk og lovgivningsmæssigt set har kvinder ikke pligt til noget. De har frihed, så de selv kan bestemme over deres liv. Sådan set skylder de ikke samfundet noget.

Har vi pligt til at få børn? Eller må vi sætte vores lid til, at andre gør det? Skal vi holde på vores ret til at vente med at få børn til vi er over 30 år? – og dermed leve med risikoen for, at vi måske slet ikke kan få børn?

Bør det offentlige lave fertilitetskampagner?

Du kan diskutere, om det offentlige bør lave fertilitetskampagner som ”Har du talt dine æg i dag?”. På den ene side har landet brug for, at borgerne får børn, som tjener penge og betaler skat. På den anden side er det en personlig sag, som ikke vedkommer det offentlige.

I artiklen, ”Skal staten blande sig i dine æg?”, svarer Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen, på spørgsmål om kampagnen. Artiklen er skrevet af Anna Raaby Rav og udgivet i Information den 13. oktober 2015. Ninna Thomsen siger om kampagnen:

Det er svære og mentalt hårde forløb de unge par, der drømmer om børn, skal gennemgå. Og både Rigshospitalets Fertilitetsklinik og andre fagfolk har altså erfaret, at der er brug for mere viden på det her område. Kampagnen handler om fald i fertilitet og ikke om fødselstal eller demografi, som mange har tolket det som.

Det offentlige har, som Ninna Thomsen antyder, et ansvar for, at folk har nok viden om fertilitet. Det offentlige bør forsøge at forhindre, at mange par skal gå igennem en hård fertilitetsbehandling, som også koster staten mange penge.

Link til artiklen

Brug for påmindelser?

En anden pointe er, at nogle måske har brug for at blive husket på, at fertiliteten falder. Af de grunde bør det offentlige måske gå ind og forebygge med kampagner? Omvendt bør staten ikke blande sig i, om folk får børn eller ej. I sidste ende er det borgernes valg. Desuden har borgerne selv et ansvar for at lære om fertil...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind