Analyse
I vores analyse viser vi dig, hvordan du kan få en dybere forståelse af digtet ved at fokusere på dets genretræk, komposition, sproglige virkemidler, personkarakteristik og miljøbeskrivelse.
Digtet indre komposition er todelt
“DIGTOPLÆSNING I GHETTOEN” af Yahya Hassan virker som et meget enkelt digt. Det er skrevet på en direkte og ligefrem måde og virker nærmest som en prosatekst. Genremæssigt er det et såkaldt prosadigt, fordi stilen ligner stilen i en prosatekst.
Digtet består af én lang strofe på 18 verslinjer. Versenes længde varierer fra ét til otte ord. Der er ingen fast rytme og heller intet fast rimmønster. Den ydre komposition følger altså ikke nogen fast form.
Hvis vi derimod ser på digtets indre komposition, er det tydeligt, at digtet kan opdeles i to dele. Først hører vi om den ene ‘ghetto’, nemlig Vollsmose. Det sker fra verslinje 1-7, hvor fokus dog er på alle sikkerhedsforanstaltninger og ikke på selve stedet, hvor digtoplæsningen skal foregå.
I verslinje 8-18 hører vi om digtets anden ‘ghetto’, nemlig de intellektuelles kvarter på Østerbro. Her er fokus på kvarterets beboere. Vi hører især om, hvad de er bange for, og hvordan de omgås deres børn og hinanden. De sidste tre verslinjer handler om jeget, der har søgt tilflugt hos en navngiven intellektuel, nemlig Martin Krasnik.
Den todelte opbygning betyder, at vi bliver opmærksom på to forskellige virkeligheder. Begge virkeligheder er del af jegets verden: både virkeligheden i indvandrerghettoen og virkeligheden i de intellektuelles verden.
Det er dog som om, jeg ikke rigtig føler sig hjemme de to steder. Ved digtoplæsningen spærrer alle sikkerhedsforanstaltningerne for, at han kan føle sig hjemme. Da han efterfølgende opholder sig på Østerbro, er det alle de intellektuelles ideer og bekymringer, der skaber en distance mellem jeget og miljøet. Todelingen af digtet understreger på den måde, at han føler sig udsat og uden nogen tryg base. Selv om henholdsvis PET og de intellektuelle beskytter ham fysisk, føler han sig hjemløs og isoleret.
Der er mange sproglige modsætninger i digtet
Sproget i “DIGTOPLÆSNING I GHETTOEN” er præget af modsætninger. Det ser vi allerede i den første del, hvor en af PET-agenterne beskrives som en “ROCKERTYPE”. Her skabes en modsætning mellem ordensmagten (politiet) og de kriminelle (rockere). Det spøjse er så bare, at digtet udpeger modsætningen inden for PET. Det er én af lovens håndhævere, der ligner en hårdkogt kriminel type.
I beskrivelsen af den samme person finder vi en anden sproglig modsætning, nemlig modsætningen mellem lille og stor. Den finder vi i verslinjen “HØRESNEGL I ELEFANTØRET”. I praksis er PET-agentens høresnegl ikke så meget mindre end hans øre. Men hvis vi opdeler ordene har vi på den ene side...
