Stemning og livssyn

Stemningen er fredfyldt, men dækker måske over en indre uro

Stemningen i "Solnedgang" er fredelig, idyllisk og harmonisk. Det skyldes beskrivelserne af landskabet og naturen, der langsomt og mildt tager afsked med dagen. Solnedgangen foregår "sagte", som det hedder i strofe 1, og de sidste solstråler sender "Aftenfred" ud over landskabet. Det er som om, naturen gør sig klar til at gå i seng efter en rigtig dejlig dag. 

Den eneste lille ændring i stemningen opstår i strofe 3, hvor det lyriske jeg henvender sig til sin sjæl:

Frygt ei min Sjæl, sænk dig kuns ned
I Nattens Dyb med Solen -

Her siger jeget til sin sjæl, at den ikke skal frygte natten. Det passer umiddelbart godt med det øvrige digts idylliske og harmoniske stemning. Men vi kan også tolke jegets udbrud som et udtryk for, at han faktisk er bange for natten. Når han må overtale sin sjæl til ikke at frygte natten, kan det jo netop være for...