Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011

Den analyserende artikel "digte om solnedgange" fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX 20. maj 2021 tager udgangspunkt i digtet "Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011" af Rasmus Nikolajsen. Digtet er udgivet i 2016 og handler om en flyvetur fra den svenske hovedstad Stockholm til København, hvor jeget undervejs bliver overvældet af synet af solnedgangen over de svenske søer. Det efterlader ham i en slags drømmetilstand, der præger slutningen af digtet.

På de følgende sider får du en opsummering af digtets indhold i hovedtræk sammen med enkelte ordforklaringer. Dernæst analyserer og fortolker vi digtets komposition og billedsprog samt den stemning og det livssyn, der kommer til udtryk i digtet.

I din analyserende artikel skal du sammenligne digtet med et andet digt, der også beskriver en solnedgang. Det er digtet "Solnedgang" af Andreas Munch, som vi også analyserer og fortolker her i opgavehjælpen. Desuden giver vi dig ideer til, hvordan du kan sammenligne de to digte og perspektivere dem til litteraturhistorien.

Hvis du har brug for yderligere hjælp til analysen af “Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011” kan du læse vores vejledning til digtanalyse. Her kan du finde ideer til andre tilgange og arbejdsspørgsmål, end dem vi stiller her i opgavehjælpen:

Dansk

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse af "Arlanda-Kastrup, 1. maj 2011"

Livssynet kan fortolkes som økokritisk

Digtet tematiserer et indtryk af noget naturligt, nemlig solnegangen. Det virker som et overvældende syn, som vi også har forklaret det i analysen af digtets billedsprog. Det virkelig interessante er dog, at jeget betragter naturens skønhed fra en unaturlig position ombord på et fly. Positionen er unaturlig, fordi det ikke er menneskets natur at befinde sig højt oppe i himlen. Det skyldes en omfattende teknologisk udvikling, at jeget kan sidde i flyet og kigge ned på det svenske landskab, han flyver henover. Det skyldes bl.a. brugen af fossile brændstoffer, som udleder CO2 og dermed kan være med til at rykke ved balancen i naturen. Ofte forbindes flytrafik med menneskets negative påvirkning af klimaet, og måske kan vi også se den forbindelse i digtet.