Argumentation og appelformer
Her får du hjælp til at karakterisere og analysere argumentationen i “Det popkulturelle ekkokammer”. Vi ser på, hvordan Nikola Nedeljkovic Gøttsche gennem forskellige virkemidler opbygger sig selv som en troværdig afsender (etos) og taler til sine læseres fornuft (logos) og følelser (patos). Vi kigger på, hvordan argumenterne forsøger at overbevise læseren.
Etos - Gøttsche opbygger troværdighed
Hvis du skal overbevise nogen om dine synspunkter, så er det nødvendigt, at de har tillid til dig. Derfor er det vigtigt i de fleste former for argumentation, at der indgår en appel til etos. Det vil sige, at argumentationen sørger for skabe troværdighed om afsenderen. Typisk vil ting som afsenderens erfaring, status og moral have indflydelse på modtagernes tillid til afsenderen. Men etos kan også opbygges på andre måder.
Nikola Nedeljkovic Gøttsche er journaliststuderende og født i 1993. Han er altså relativt ung (24 år ved udgivelsen af debatindlægget), og han er som studerende ikke en anerkendt ekspert i sit emne. Det betyder dog ikke, at han fremstår som en utroværdig afsender. Han benytter sig nemlig af tre andre virkemidler, som er gode til at appellere til etos: et akademisk fagsprog, henvisning til autoritative kilder og ved at fremstå som en moralsk talsmand for befolkningen.
Akademisk sprog får Gøttsche til at fremstå som en vidende og intelligent person
Nikola Gøttsche bruger akademisk sprog til at fremstå som en troværdig afsender. Typisk forbinder vi det akademiske sprog med eksperter og forskere. Det er folk, som vi normalt har tiltro til. Sproget i debatindlægget er præget af en typisk akademisk måde at formulere sig på, og ordvalget inddrager mange fremmedord og akademiske vendinger:
Alligevel er det sådan, at en tilsvarende idé om at opkvalificere befolkningen ud fra et kulturelt dannelsesideal fordømmes som et elitært projekt. Vi har formået at aflive analfabetismen og (ved hjælp af folkeskolen) etablere minimumsforventninger til almen viden og generel faglighed [...]
I citatet bruger Gøttsche ord som “opkvalificere”, “dannelsesideal”, “etablere”, “analfabetismen” og “minimumsforventninger”. Det er et ordvalg, der ligger langt fra dagligdagssproget. I stedet vil vi normalt forbinde det med veluddannede akademikere. Citatet er også på sætningsniveau en akademisk skrivestil. Gøttsche bruger fx et passivt udsagnsord, “fordømmes”, og en kompleks opbygning af sætningerne.
Det får ham til at fremstå som både vidende og intelligent, når han formulerer sig på en akademisk måde. Så sproget i debatindlægget er med til at opbygge tillid til afsenderen.
