Baggrundsviden og ordforklaringer

Her giver vi dig noget baggrundsviden, som du kan have nytte af under dit arbejde med “Det popkulturelle ekkokammer” og opgaven om populærkultur og kulturel dannelse. Vi ser på det moderne mediebilledes indflydelse på kulturen, konflikten mellem finkultur og populærkultur samt kunstens mulige betydning for mennesket. Du kan også finde en alfabetisk liste over vanskelige ord og begreber fra debatindlægget.

Populærkulturen som modsætning til dannelse?

Gøttsches debatindlæg, “Det popkulturelle ekkokammer”, fortsætter en skelnen, som har eksisteret gennem det meste af historien. På den ene side er der den folkelige populærkultur, og på den anden side den finere kunst. I lang tid har der været en tendens til at se populærkulturen som dårligere og mere overfladisk end den finere kunst.

Det populære og folkelige bliver gennem tiden opfattet som en modsætning til god dannelse. Populærkulturen har endda ofte været beskyldt for at skade os. Helt tilbage i middelalderen forsøgte kirken at forbyde folkeviser og tilhørende danse, fordi man mente, at det ledte mennesket væk fra Gud og over i synden. Og i moderne tid har vi set eksempler på, hvordan f.eks. 20’ernes jazz, 60’ernes popmusik eller 80’ernes heavymetal blev opfattet som ødelæggende og amoralsk.

Du kan fx se holdningen hos Gøttsche i debat, hvor han beskylder populærkulturen for at reducere mennesket til “kønsorganer og lønsedler”, dvs. sex og materielt begær. 

Det, man har opfattet som god dannelse, kommer bl.a. til udtryk i den måde, vi har indrettet vores uddannelsessystem på. Gymnasieelever skal f.eks. arbejde med kunstens, litteraturens og musikkens store klassiske værker - ikke pop og tegneserier. Det sker i tiltro til, at de store klassikere og den finere kunst kan skabe en særlig dannelse, som populærkulturen ikke kan.

Populærkulturen har altså til alle tider været noget, som man har set ned på. Men spørgsmålet er, om det er en fair vurdering. Det er ofte sådan, at fortidens populærkultur bliver nutidens klassiske kunst. Fx. blev Shakespeares og Holbergs teaterforestillinger opfattet som underholdende og folkelige i deres samtid. Og de store klassiske komponister lavede deres værker for at underholde folk ved koncerter og operaforestillinger

Kulturen i de moderne medier er afhængig af popularitet

I den moderne verden hænger kultur og medier tæt sammen. For de fleste mennesker er massemedier i form af tv, radio og internettet den primære tilgang til kulturelle oplevelser som fx musik og film. Medierne har en naturlig interesse i, at mange bruger dem. Og der er mange medier, så kampen om vores opmærksomhed er stor. Det giver annoncekroner og troværdighed for et medie at have mange brugere. Medierne er derfor ikke interesserede i at præsentere indhold, som ikke er populært.

Vi kan godt lide at se eller høre det, som vi kender og allerede synes om, og medierne vil ikke miste kunder. Derfor opfordrer medie...