Skriv din debatterende artikel

På de næste sider af opgavehjælpen giver vi dig vejledning til at skrive din debatterende artikel om den litterære kanon. Vi viser først, hvordan du kan diskutere, om den nuværende litteraturkanon for danskfaget er meningsfuld. Derefter giver vi tre forslag til, hvilke hovedsynspunkter du kan argumentere for i den debatterende del af opgaven.

Det er vigtigt at understrege, at du ikke skal bruge alle vores forslag i din opgave. Du skal i stedet vælge et hovedsynspunkt, som du vil argumentere for, og koncentrere dig om de forslag, der passer til dette synspunkt. Du behøver naturligvis ikke at vælge et af vores forslag til synspunkter. Brug dem som inspiration, og vælg et synspunkt, som du har holdninger til og kan argumentere for.