Podcast

Hun starter med at fortælle en lille historie om, at hun sammen med sin lille datter cykler forbi FCKs hovedkvarter i Parken i København, og datteren kan ikke forstå, hvorfor FCK ikke har et hold for piger. På samme vis så har Cathrine Rygaard Rasch svært ved at se, hvorfor kanonlisten har 14 forfattere og kun én er kvinde. Det er egentlig ikke, fordi hun synes, der er noget galt med de 14 forfattere, der er på, men hun savner en “rimelig repræsentation af kvindeligt forfattertalent.” Det handler på den ene side om, at der mangler kvindeligt perspektiv på tilværelsen, når der kun er én kvinde, som skal repræsentere [kvinderne på] denne her kanon. På den anden side, at det er rigtigt, at kvinderne har haft en manglende rolle i det historiske liv, men det gør det ikke rigtigt at udelukke dem fra kanon... 

[...] De udvalgte forfatterskaber er dem, der har haft den historiske betydning. Forøvrigt så siger han, at det er ikke fordi, man kun må læse dem. De fylder kun 25% af den samlede læseplan. Men det har en værdi at vælge dem, fordi de har en afgørende betydning for vores kulturelle fællesskab. Han langer også ud efter nogle tendenser i den nuværende offentlige debat, når han siger, at der i dag “er en overdreven opmærksomhed på at fremhæve det individuelt særegne fremfor det fælles menneskelige.” Det kan måske også tolkes som en kritik af dem, der har sagt, at der nogle bestemte slags perspektiver, som mangler i kanon. Selvom, som Michael siger, han siger ikke direkte, hvad for nogle perspektiver det er. Men det er lige et svar på den kritik.  ...