Hjælp til at besvare spørgsmål 2

Besvarelsens struktur

Vi ved fra opgaveformuleringen, at vores undersøgelse skal finde ud af, hvad der kan udledes om forskelle mellem sorte og hvide i det amerikanske samfund. Men opgaveformuleringen fortæller os ikke, hvordan vi skal strukturere vores undersøgelse. 

Vi må derfor bruge vores gennemlæsning som inspiration til strukturen. I vores gennemlæsning har vi lagt mærke til, at man kan inddele bilagsmaterialet i tre emner:

  • Tabel 3 handler om sorte og hvide amerikaneres uddannelsesniveau.
  • Tabel 1 og 2 samt figur 1 og 2 handler om hvide og sorte amerikaneres økonomi.
  • Tabel 4 handler om, hvor mange indenfor de to grupper, der er i fængsel.

Vi synes, at det giver god mening at strukturere vores undersøgelse efter de tre emner. Der er ikke et emne, som er mere oplagt at starte med end andre. Vi har derfor valgt en vilkårlig rækkefølge.

I opgaveformuleringen bliver vi bedt om at anvende noget bestemt viden; social differentiering og kulturelle mønstre. Social differentiering er et begreb man bruger, når man snakker om ulighed. Det vil vi helt naturligt komme ind på, når vi kigger på forskelle mellem de to grupper. Særligt i forhold til økonomiske forskelle kan vi bruge viden om økonomisk ulighed. Kulturelle mønstre er omvendt sværere at anvende. Kulturelle mønstre handler i lærebøgerne om subkultur, integration, nationalitet samt normer og værdier i forskellige grupper. Det er ikke umiddelbart relevant i forhold til opgaveformuleringen. Den eneste måde vi synes, at vi kan få brugt viden om kulturelle mønstre er ved at bruge forskelle mellem kulturer som forklaring på nogle af de ting vi ser i bilaget.

Vores struktur ser ud som følger:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores besvarelse op.
  • Uddannelse - hvor vi inddrager tabel 3.
  • Økonomi - hvor vi inddrager tabel 1 og 2 samt figur 1 og 2.
  • Fængsel - hvor vi inddrager tabel 4.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Uddannelse

Tabel 3 viser os uddannelsesniveauet i de to grupper. Vi kan se, at hvide amerikanere i højere grad end sorte har gennemført de tre højeste uddannelsesniveauer. Det vil sige mellemlang videregående uddannelse, lang videregående uddannelse og Ph.d. Vi kan eksempelvis se, at 11,6 % af hvide mænd har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det kun gælder for 6,4 % af sorte mænd. Ligeledes har 23,9 % af hvide kvinder en mellemlang uddannelse, mens tallet for sorte kvinder er...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind