Spørgsmål 2

Undersøg, i hvor høj grad påstandene i bilag A1 om årsagerne til Dansk Folkepartis krise kan understøttes af materialet i bilag A2 (figur 1, tabel 1, tabel 2, figur 2 og tabel 3). Undersøgelsen skal understøttes af beregninger af et 95%-konfidensinterval for Dansk Folkeparti og mindst tre andre relevante partier, og du skal anvende viden om vælgeradfærd.

Hvad skal du undersøge? Du skal undersøge i hvor høj grad de påstande du bliver præsenteret for i bilag A1 kan understøttes af bilag A2. Påstandene handler om årsager til Dansk Folkepartis krise.

Hvad vil det sige at undersøge? I vores guide til skriftlig eksamen i Samfundsfag kan du læse, hvordan man skriver en god undersøgelse.

Hvilken viden skal du anvende? Du skal anvende viden om vælgeradfærd. Du kan læse om vælgeradfærd i vores kompendium af samme navn

Beregninger? Du bliver bedt om at beregne konfidensintervaller. Du kan læse, hvordan man laver den beregning i vores kompendium om kvantitativ analyse.