Her finder du vores opgavehjælp til Delopgave A: Køn og socialisering fra det vejledende opgavesæt 2 “Adfærd” i Samfundsfag fra 2019.
Opgaveformuleringen var følgende:
2. Sammenlign de syn på forholdet mellem socialisering og kønsroller, der kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. I sammenligningen skal du anvende viden om forholdet mellem aktør og struktur.
3. Diskutér, hvorvidt det er muligt at fremme ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, herunder om ændringer i socialiseringen af drenge og piger kan bidrage hertil. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A4 og A5, og du skal anvende viden om ligestilling mellem kønnene.
OBS. I eksamensættet "Ulighed" fra 2013 var der også en delopgave A ved navn Køn og socialisering. Hvis du leder efter hjælp til 2013 delopgaven kan du finde den her.
Uddrag fra siden Hjælp til at besvare spørgsmål 2
A2 er ikke entydig enig med hverken Hansen eller Jonassen. Bilaget består af tre stemmer, der har hvert sit syn på forholdet mellem socialisering og kønsroller. Cathrine Mattsson mener ligesom Hansen, at der gøres forskel på kønnene. Mattsson fremhæver, at børn opdrages forskelligt afhængigt af deres køn. Mattsson pointe er altså, at den primære socialisering er med til at forstærke de traditionelle kønsroller. Mattson tager dog ikke stilling til om forventningerne til køn stammer fra samfundet eller fra individet...
Uddrag fra siden Hjælp til at besvare spørgsmål 3
Et problem ved at lovgive sig til resultatlighed er, at der er risiko for, at man samtidig skaber ulige muligheder for mænd og kvinder. Det skyldes, at mænd og kvinder kan blive vurderet forskelligt i ansættelsesprocessen. Lad os forestille os en situation, hvor en virksomhed skal ansætte fire personer; 50 % mænd og 50 % kvinder. Hvis virksomheden modtager 20 kvindelige ansøgninger, men kun 2 mandlige ansøgninger, så vil kvinderne blive bedømt hårdere end mændene. Det skyldes, at det er de to bedste kvinder, som bliver udvalgt, mens mændene vil have lettere ved at få jobbet uanset deres kvalifikationer...
