Delopgave A: Køn og socialisering | Samfundsfag A

Uddrag

I denne besvarelse vil jeg sammenligne de opfattelser af sammenhængen mellem kønsroller og identitet, som kommer til udtryk i bilagene. Først vil jeg se på bilag 1 og 2 og gennemgå deres opfattelser. Herefter vil jeg gennemgå bilag 3 og sammenligne de to første bilag i en afsluttende opsummering.

Bilag A1 er et interview med SF-ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge. Hendes holdning er, at de klassiske kønsrollemønstre i høj grad er bestemmende for individets identitet. Med andre ord har det stor betydning for identiteten, om man er mand eller kvinde. Vigsø Bagge påstår, at vi i vores samfund har nogle helt bestemte sociale normer, som Vigsø Bagge kalder kønsrollemønstre, der er med til at bestemme, hvordan en dreng og en pige skal opføre sig: ”Små piger bliver kigget skævt til, hvis de ruller sig i mudder og klatrer højt op i træerne i daginstitutionerne. Mens drengene mødes med bekymring fra de voksne, hvis de udelukkende vil lege med dukker og perleplader”.
Vigsø Bagge mener, at det er problematisk, at vi opretholder disse sociale normer gennem socialiseringen. Både i familien, hvor den den primære socialisering foregår og i børnehaven, hvor sekundær socialisering af barnet foregår, opdrages børn efter kønsrollemønstret. De får begge steder at vide, hvad der er rigtig og forkert adfærd som dreng/pige. Forventningen om, at drenge og piger opfører sig på helt bestemte måder, gør, at børn får svært ved at skabe sig en identitet...

---

Denne opgave vil diskutere, i hvilket omfang det er statens opgave at sikre ligestilling mellem kønnene i Danmark. Diskussionen vil tage udgangspunkt i bilag A4. Liberalisme og socialisme vil være de to ideologiske positioner, som anvendes i diskussionen.

I bilag A4 interviewes den forhenværende ligestillingsminister Lykke Friis omkring sine synspunkter vedrørende ligestillingsdebatten i Danmark. For hende er ligestilling vigtig for fremtidens Danmark. Danmark går glip af en masse talent, fordi kønsrollemønstret dikterer, hvad drenge og piger kan. For fremtiden er det vigtigt at køn ikke bliver afgørende for de valg man træffer. Men Lykke Friis vil dog ikke nødvendigvis lovgive sig til mere ligestilling. Hun mener, at især kvinderne bare skal have mere gå-på-mod og turde kræve mere, i stedet for at tro at flotte karakterer og eksamensbeviser er nok i sig selv.

Lykke Friis indtager et liberalistisk synspunkt i ligestillingsdebatten. Liberalismens målsætninger er frihed fra statslig indblanding og lige muligheder for alle. Individets evner og gå-på-mod er det, som skal have betydning for, hvor godt individet klarer sig. Staten kan være med til at sikre dette, men skal heller ikke spille en mere aktiv rolle end højst nødvendigt - staten skal ikke direkte hjælpe individet frem i verden. Derfor vil man ud fra et liberalistisk synspunkt kunne argumentere for, at det i lav grad er statens opgave at sikre ligestilling mellem kønnene... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind