Perspektivering

Digtet er et romantisk modsvar på en salme af Thomas Kingo fra barokken

”De Levendes Land” er på mange måder skrevet som en slags modsvar til en anden dansk salme, ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” af Thomas Kingo fra 1681. I Thomas Kingos salme er det lyriske jeg træt af det jordiske liv. Jordiske glæder som rigdom, venskab, ære og seksualitet er alle ren og skær ”Forfængelighed” – de er uden egentlig værdi. 

Det lyriske jeg længes i stedet efter himlen og Paradis, som bliver fremstillet som det jordiske livs modsætning. I Paradis er alle glæder sande og evige. Digtet handler altså om et lyrisk jeg, der vil frigøres fra sig jordiske liv på grund af en stærk længsel efter Paradis. 

De to salmer altså har en række fællestræk i deres temaer og i deres ydre komposition. De er dog udtryk for to helst modsatrettede syn på forholdet mellem det himmelske og det jordiske.

De to salmer har den samme ydre komposition

Det er især den ydre kom...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind