På de næste sider får du hjælp til at analysere “De Levendes Land”. Digtet er skrevet af N. F. S. Grundtvig i 1824.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:
Rytmen er daktylisk
”De Levendes Land” har en fast rytme. Det vil sige, at rytmen er den samme i alle strofer. Når vi taler om et digts rytme, så taler vi i virkeligheden om dets fordeling af trykstærke og tryksvage stavelser. Du kan nemmest finde frem til digtets rytme ved at læse det højt og bide mærke i, hvilke stavelser, du lægger trykket på. Som regel vil du hurtigt bemærke, at der er små mønstre, der går igen i måden, som trykket ligger på. Disse små mønstre kalder vi for versefødder.
Rytmen i ”De Levendes Land” er primært opbygget af den versefod, der hedder en daktyl. En daktyl består af én trykstærk stavelse, der efterfølges af to tryksvage stavelser. Vi kan fremhæve den anden strofe som eksempel. De trykstærke stavelser er fremhævet med fed skrift:
Livsalige Land
Hvor Glasset ei rinder med Graad eller Gran,
Hvor Intet man savner, som Ønske er værd,
Hvor det ikkun fattes, som smertede her,
Hvert Menneske søger med Længsel i Bryst
Din smilende Kyst!
Vers 1 og 6 begynder med en tryksvag stavelse, der fungerer som en optakt. Herefter følger en daktyl, inden verset slutter med en trykstærk stavelse. Vers 2-5 begynder også med en tryksvag stavelse som optakt. Herefter følger tre daktyler, inden verset slutter med en trykstærk stavelse.
Den daktyliske rytme er en faldende rytme. Det vil sige, at det er en rytme, der får os til at sænke farten, når vi læser. Det skyldes, at den begynder på den trykstærke stavelse, hvor energien og intensiteten i udtalen er på sit højeste. Den energi ebber derefter stille og roligt ud i de to tryksvage stavelser. Den faldende rytme giver digtet et dvælende, eftertænksomt udtryk. Det er ikke et hektisk, energisk digt, men derimod et digt, der stille og rolig reflekterer over sit emne.
