Vinkel: Fokus på 'den dobbelte fortæller'

Introduktion til vinklen

I denne vinkel har vi fokus på de fortælletekniske forhold i ”Grand Danois”. ”Grand Danois” er fortalt af en skjult tredjepersonsfortæller, og synsvinklen er bundet til den mandlige hovedperson. Det vil sige, at fortællingen veksler mellem at skildre begivenhederne objektivt og at vise dem fra mandens perspektiv.

Novellen består af både dialog og beskrivelser. I dialogafsnittene får tekstens personer selv lov at tale med deres egne stemmer, uden at fortælleren blander sig. I de beskrivende afsnit beskriver fortælleren, hvad der sker mellem manden og kvinden, og hvordan miljøet ser ud. Der er stor forskel på sproget og stillejet, når fortælleren beskriver miljøet, og når han beskriver mandens og kvindens handlinger.

I denne vinkel vil vi forsøge at indkredse den dobbelthed, som præger fortælleteknikken i ”Grand Danois”, både i forhold til synsvinkel, stil og sprog. Analysen af fortælleteknikken er styrende, men vi kan ikke undgå også at forholde os til novellens sprog. Til slut i analysen vil vi kigge på, hvordan vi med afsæt i fortælleteknikken kan indkredse den afstand mellem fiktion og virkelighed, som er et vigtigt tema i novellen.

Det ydre og det indre blik

Det interessante ved en tredjepersonsfortæller er, at han både observerer og beskriver begivenhederne udefra og samtidig kan have adgang til en eller flere personers tanker. Derved kan han også skildre begivenhederne indefra og vise, hvordan personen selv oplever situationen. Nogle gange kan der nemlig være stor forskel på, hvordan en situation ser ud udefra, og hvordan den opleves indefra af de personer, der er til stede.

I ”Grand Danois” er fortælleren personbunden, og der er kombineret synsvinkel. Dermed får vi både mandens syn på tingene og fortællerens upartiske fremstilling af aftenen. Fortælleren skaber altså et dobbeltperspektiv i teksten.

Teksten gør brug af forskellige fremstillingsformer. I beskrivelserne skildrer fortælleren den ydre handling objektivt, fx: ”Han tog fra med foden, satte hængekøjen i stille bevægelse. Hendes rom skvulpede over, så hun måtte slikke sine fingre. Hun slubrede lidt af drinken i sig. De smilede til hinanden, mens de gyngede”. Her rapporterer fortælleren helt neutralt, hvad der sker, uden at forholde sig til mandens oplevelse. Som vi kan se af citatet, zoomer fortælleren ind på de små detaljer og nuancer og tager hver enkelt bevægelse med, fx at kvinden må slikke sine fingre, fordi den gyngende bevægelse får hendes drink til at skvulpe over. Fortællerens detaljeorienterede zo...