Fortælleteknik

"Grand Danois" har en lidt speciel fortælleteknik. Fortælleren er en skjult tredjepersonsfortæller, hvilket er meget almindeligt. Fortælleren er personbunden, og fortæller fra den mandlige forfatters synsvinkel. Synsvinklen er kombineret ydre og indre, så fortælleren nogle gange beretter objektivt og andre gange gengiver mandens holdninger. Det sker især med dækket tale, hvor vi som læsere selv skal opdage, at det er nu er manden og ikke fortælleren, der udgør fortællerstemmen.

Fortællingen er skrevet med filmisk teknik, så vi som læsere føler, at vi næsten ser en film med handlingen. Den filmiske teknik skabes ved hjælp af medsyn, lavt fortælletempo og scenisk fremstillingsform. Tilsammen betyder de tre træk, at vi som læsere er med, mens handlingen foregår og oplever den i samme tempo som personerne.

Fortælleren er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Fortælleren er skjult i “Grand Danois”. Det kan vi se, fordi fortælleren ikke træder frem som en selvstændig karakter i fortællingen. Fortælleren kommenterer heller ikke handlingen. Derfor er det ikke en førstepersonsfortæller (jegfortæller), som fortæller historien om manden og kvinden ud fra sit personlige synspunkt. Fortælleren er dermed en skjult tredjepersonsfortæller.

Tredjepersonsfortælleren er personbunden. Det kan vi se, fordi vi har adgang til den mandlige hovedpersons tanker, men ikke til kvindens. Derfor er det ikke en alvidende fortæller. Fortælleren observerer også personernes handlinger udefra og beskriver dem objektivt. Det særlige ved en tredjepersonsfortæller er, at han både kan fortælle indefra og udefra. En jegfortæller kan derimod kun fortælle ud fra et subjektivt perspektiv.

Virkning

Den skjulte tredjepersonsfortæller bevirker, at vi oplever fremstillingen som objektiv. Både jegfortælleren og den åbenlyse fortæller træder tydeligt frem i teksten, og deres beskrivelser er farvet af deres subjektive perspektiv. Den skjulte tredjepersonsfortæller i ”Grand Danois” ser historien udefra og beskriver nøgternt, hvad der sker. Fortælleren har ikke nogen personlig dagsorden eller skjulte hensigter. Det betyder, at vi som læsere tager teksten for pålydende. Tingene sker, sådan som fortælleren beskriver dem. Vi stiller heller ikke spørgsmål ved fortællerens pålidelighed.

En tredjepersonsfortæller giver mulighed for at skildre begivenhederne både indefra og udefra. Det gør fremstillingen mere nuanceret. De ydre beskrivelser gør altså fremstillingen objektiv. De indre ...