På de næste sider får du hjælp til at analysere “Blodets bånd”. Dokumentarfilmen er instrueret af Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen og udkom i 2013.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til analyse af dokumentarfilm:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Filmens konflikt er i en vis forstand skellet med erindring og virkelighed. Personerne husker fortiden på én måde, men aktindsigten afslører, at personerne i fællesskab har fortrængt en masse ting. Dermed punkterer filmen fortællingen om den lykkelig familie, der urimeligt blev flået fra hinanden af kommunen på grund af en løgnagtig niece.
Med instruktørernes hjælp bliver de forskellige personerne konfronteret med aktindsigtens oplysninger om deres barndom. Det ryster dem, at der er så stor uoverensstemmelse mellem deres egen fortælling og virkeligheden. Det kommer måske mest slående til udtryk, da Michelle læser i sin dagbog, at hun var dybt ulykkelig [52:19].
Hun skriver også, at hun hader sin far, fordi han er ond og voldelig. Hun er bange for, at hun skal blive som ham. Hun beskriver endda sit liv som et helvede. Det kommer bag på Michelle at læse sin egen dagbog. Hun har fortrængt, at det faktisk var så slemt:
MICHELLE: Jeg husker det faktisk slet ikke så slemt, som jeg har skrevet det. Jeg kan se, et par måneder efter, jeg havde skrevet det, da det var gået helt galt, tre-fire måneder efter, der har jeg haft forsøgt at tage livet af mig selv.
[52:44-53:04]
Michelles barndom var så ulykkelig, at hun forsøgte at tage sit eget liv på gymnasiets introtur. Alligevel har hun formået at fortrænge, hvor ulykkeligt og utrygt familiens liv var. Det kommer bag på hende at blive konfronteret med det fortrængte, og det fører til et mindre sammenbrud.
