Her får du hjælp til at analysere Johannes V. Jensens novelle ”Bitte-Selgen”. Vi har fokus på følgende i analysehjælpen:
Vil du have mere hjælp til dit arbejde med novellen, kan du bruge vores vejledning til novelleanalyse.
Fortælleren er alvidende
Novellen har en alvidende tredjepersonsfortæller. Fortælleren er alvidende, fordi der er indre synsvinkel hos mere end én person. Der er f.eks. indre synsvinkel hos både An’ Kjestin og Bitte-Selgen.
Et eksempel på den indre synsvinkel hos Bitte-Selgen er oplysningen om, at han plejede at synes, at han var ”saadan en Storhed” om efteråret, når han kunne brødføde sig selv ved at samle svampe og bær på heden.
Den indre synsvinkel hos An’ Kjestin viser sig f.eks. i novellens sidste del, hvor hun tænker, at Bitte-Selgen har forladt tjenestegården, for han er blevet forskrækket over al maden, der bliver serveret på den store gård.
Fortælleren har altså adgang til flere personernes tanker og følelser. Derfor er det en alvidende fortæller. Fortællerens alvidenhed kommer også til udtryk gennem novellen store tidsperspektiv. Fortælleren er ikke bundet til et bestemt tidspunkt, men kan frit springe mange år frem og tilbage i tiden.
Den alvidende fortæller giver et stort overblik over fortællingen. Fortællesynsvinklen gør det også tydeligere, at novellen er en skrøne. Det er en historie, der forsøger at fremstille en dybere, grundlæggende sandhed om den fattige landbefolkning. Men den forsøger ikke at fremstille de konkrete begivenheder på en måde, der får dem til at virke sandfærdige eller autentiske.
