Personkarakteristik

De vigtigste personer i ”Anfægtelser” er farmoren og Elisabet. Vi fokuserer derfor på de to personer i denne personkarakteristik, hvor vi bl.a. kigger på deres sprogbrug og deres forskellige holdninger til kvindens rolle i samfundet.

Elisabets sprogbrug viser læseren, at hun er ophidset

Elisabet er på besøg hos sin farmor, og vi får fra begyndelsen af novellen et indtryk af, at hun er ophidset over noget. Den første replik er ”Farmor!”, og udråbstegnet gør, at vi føler, at hun næsten desperat søger farmorens opmærksomhed. Hendes udråb står i kontrast til farmorens rolige svar, ”Ja, lille Elisabet”.

Elisabet er ophedet i hovedet, og hun spørger farmoren, hvorfor hun har det så varmt i stuen. Elisabet vil gerne lukke et vindue op. Vi kan forstå det, som om at hun er så ophidset, at hun har brug for at få luftet ud af sine tanker. Ønsket om at åbne et vindue repræsenterer, at hun gerne vil lukke sine frustrationer ud fra hendes indelukkede sind.

Elisabets sprogbrug er generelt kendetegnet af mange udråbstegn i novellen. Vi føler derfor, at hun råber mange af sine replikker, og hendes hævede stemme forstærker følelsen af, at hun er ophidset.

Elisabet bruger også udtrykket ”aa” flere gange. Det virker umiddelbart som et fortvivlet udbrud. Hun er ked af sine egne tanker, og det frustrerer hende meget. Vi kan dog også forstå det som et udtryk for Elisabets undertrykte seksuelle ophidselse. Hendes sprogbrug afslører, at hun ikke kan slippe bort fra de fantasier, hun har om mænd.

Vi kan derfor forstå Elisabet som ophidset på to måder, når vi analyserer hendes sprogbrug. Hun er på den ene side vred over, at hendes fantasier fylder så meget. Hun ville ønske, hun kunne slippe dem, for hun ved, at de er upassende. Hun bliver på den anden side seksuelt ophidset af fantasierne. De vækker nogle drifter, som hun både nyder og kæmper imod.

Elisabets handlemåde viser læseren, at hun har seksuelle drifter

Elisabet fortæller mest om hendes tanker til farmoren i ”Anfæg...