Miljøbeskrivelse

Kaldes også miljøkarakteristik eller bare miljø.

Novellen foregår i farmorens hjem, og det har betydning for handlingen. ”Anfægtelser” er skrevet i 1893, og hjemmet var dengang kvindens domæne. Vi gennemgår derfor bl.a., hvordan hjemmet beskrives i teksten, og hvordan det står i kontrast til byen.

Det fysiske og sociale miljø i ”Anfægtelser” er intimt

Vi befinder os i en varm dagligstue i ”Anfægtelser”. Vi hører detaljer om stolenes udseende i stuen, og vi ser, hvordan farmoren sidder ved vinduet og strikker. Vi befinder os dermed fra novellens start i intimsfæren. Vi er i nogens hjem, og vi får lov at se det indefra.

Vi bliver dertil som læsere involveret i det familieforhold, der er mellem farmoren og Elisabet. De er fortrolige med hinanden, og det betyder, at Elisabet kan tale frit om sine følelser. Vi hører derfor også om hendes private tanker og følelser. Farmoren fortæller også om hendes holdninger uden at lægge skjul på, at hun fx synes, at Elisabet burde finde sig en mand. Miljøet er derfor socialt også kendetegnet som værende intimt.

Intimiteten gør, at vi føler, at vi er tæt på personerne i novellen. Selvom vi ikke får adgang til deres tanker, får vi lov at være til stede i deres private hjem og høre om deres private tanker. Det gør det lettere at identificere os med dem. Det giver også et indtryk af, at dagligstuen er et lukket rum. Det er et sted, hvor de to kvinder kan tale sammen uforstyrret. Intimsfæren virker tryg for de to kvinder, og farmoren virker til at være i kontrol i det intime rum.

Miljøet er hjemmet

I ”Anfægtelser” befinder vi os i hjemmet. Vi er i en gammeldags dagligstue, hvor solen skinner ind ad vinduerne og varmer rummet op. Det er en hyggelig stue med udpolstrede og bløde ”Damaskes-Stole” og broderede armpuder. Farmoren vil dog ikke have vinduerne åbnet, og vi får en fornemmelse af, at rummet også er som et vakuum. Alting står stille, og det er komplet indelukket.

Hjemmet havde en sær...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind