SSO om Kvinders valgret i Historie

Se et eksempel på en SSO om kvinders valgret og vejen dertil i Historie.

I opgaven redegøres for kvindesagens forløb i i Danmark fra midten af 1800 tallet til cirka 1920. Der redegøres for hvem der kæmpede kvindekampen, samt hvad de kæmpede for.

Det undersøges om der var enighed om, hvilke dele af kvindefrigørelsen der var vigtige samt hvor inspirationen kom fra.

Opgaven giver desuden en analyse af kvindeforkæmpernes politiske og ideologiske mål og deres indflydelse på den senere kvindebevægelse i Danmark.

Lærers kommentar

Jo. det som vi har lagt vægt på er primært at du har lavet en modig opgave med et atypisk emne og gode kildevalg - godt! Det er tydeligt at du generelt har godt kendskab til stoffet.

1. opgavens sturktur, hvor dine analyser af kilder står for isolerede i forhold til resten af opgaven
2. Du bruger for meget spalteplads på det redegørende niveau
3. Du mangler ind imellem henvisninger (regn med altid at have ca. 3 pr. side)

Studienets kommentar

Du kan også læse om Carl Plougs tale om kommunal valgret til kvinder (1888) i vores kompendium om demokrati i Danmark.

Indhold

Abstract
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
Mathilde Fibiger
Dansk Kvindesamfund
Splittelse
Mathilde Bajer
Frederik Bajer
Carl Ploug
Inspiration fra udlandet
Nielsine Nielsen
Adgang for kvinder på universiteterne
Sædelighedsfejden
På kvindekongress
1960'erne og 70'erne
Analyse
Vurdering
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Det er i år hundrede år siden de danske kvinder fik stemmeret på linje med danske mænd. Forud for den historiske beslutning lå mange års kamp for kvinders frigørelse og ligestilling.
I 1849, ved vedtagelsen af den danske grundlov, var det kun frie mænd der kunne stemme. Folk uden stemmeret faldt ind under et af de syv f'er, fruentimmere (kvinder), folkehold (tjenestefolk), fattige, fremmede, fallenter (folk der var gået fallit), fjolser og forbrydere.
Det betød at stemmeretten reelt kun gjaldt for cirka femten procent af befolkningen . Kvinder var umyndige, de kunne ikke eje noget og havde ikke mulighed for forældremyndigheden over deres egne børn. Selvom den franske revolution tres år tidligere, i 1789, havde bragt Menneskerettighedserklæringen havde det ingen indflydelse haft på kvinders tilværelse. De var stadig underlagt mænd.
De kvinder der tjente penge arbejdede hovedsagelig som tjenestepiger og forventedes at give afkald på arbejdet ved giftermål.
Kvinderne havde kun begrænset adgang til uddannelse og job. Uddannelse var ikke sigtet mod arbejde. I stedet var uddannelsen til for at sikre at kvinder kunne tage sige af hus og hjem.
En af de få uddannelser man kunne få var lærerinde uddannelsen som gav mulighed for job på private pigeskoler eller som guvernanter.
Sideløbende med kampe om uddannelse og stemmeret var der også en debat om ligestilling mellem kønnene i seksuelle henseende... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind