SRP om Gandhi og Indiens uafhængighed

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Historie A)
  • 10
  • 26
  • 11084
  • PDF

SRP om Gandhi og Indiens uafhængighed

SRP i Engelsk A og Historie A inden for emnet den britiske kolonisering og imperialisme i Indien, som belyser spørgsmålet om Gandhis rollei den ikke-voldelige modstand for Indiens uafhængighed.

Opgaveformulering

​Hvilken betydning havde Gandhi og hans kampagner for ikke-voldelig modstand for Indiens uafhængighed?

- Redegør for den britiske koloniserings afvikling i Indien i 1930-1940’erne med fokus på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt.
- Lav en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale ​“Our duty in India” (1931) samt Mahatma Gandhis ​“Quit India Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme.
- Diskuter hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med inddragelse af ovenstående analyser.

Indhold

Forside side 1
Abstract side 2
Indledning side 4
1. Redegørelse. Side 5-7
- 1.1 ​imperialismen med henblik på perioden 1700-1900-tallet, med fokus på årene
1930-1940
- 1.2 ​to nye stater bliver dannet
2. Analyse side 7-15
- 2.1 ​engelsk- og historiefaglig analyse af winston churchills tale “our duty in india”
(1931) med henblik på grundtankerne I det britiske imperialisme
- 2.2 ​engelsk- og historiefaglig analyse af mahatma gandhi's quit india speech (1942)
Med henblik på grundtankerne I den britiske imperialisme
- 2.3 ​diskursanalyse af gandhi quit india speech med henblik på talens
Modsætningsforhold
- 2.4 ​diskursanalyse af churchill our duty in india
- 2.5 ​delkonklusion
3. Diskussion side 16-18
4. Konklusion Side 18-19
5. Litteraturliste Side 20
6. Bilag Side 21-35
- 6.1 ​bilag 1
- 6.2 ​bilag 2
- 6.3 ​bilag 3
- 6.4 ​bilag 4

Uddrag

Indledning
Gennem koloniseringen opnår man politiske og økonomiske fordele af fædrelandet. På baggrund af dette, bliver imperialismen sat i samme fase som koloniseringen. Indien er en af de lande, der er blevet ramt hårdt af koloniseringen. Det var England, der i mange århundrede havde overtaget byer, og dét land som har sat afmærkning hos Indien mht. værdier og normer.

I denne opgave foretages en redegørelse på baggrund af den britiske koloniserings afvikling i Indien i 1930'erne til 1940'erne. Redegørelsen fokuserer på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt. Derefter laves der en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “​Our duty in India” (1931), samt Mahatma Gandhis “​Quit India Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme. Dette gøres ved hjælp af to retoriske analyser, kildekritik af begge taler samt to diskursanalyser. For at forstå dette, vil forholdet mellem Indien og England undersøges både under og efter imperialismen. Til sidst diskuteres hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med inddragelse af de to ovenstående analyser.

1.1 Imperialismen med henblik på perioden 1700-1900-tallet, med fokus på årene 1930-1940:
Imperialismen stammer fra ekspansiv politik. Imperialisme går ud på at dominere og udbytte andre magter, andre politiske områder m.m. Ofte forbindes kolonialisme og imperialisme med hinanden. Dette kan være på grund af bestræbelsen på at vedligeholde kolonier.
Imperialismen var først rigtig udbredt i Europa i det 16. århundrede frem til det 20. århundrede. Det var først på dette tidspunkt, at Storbritannien fik bygget det største imperium, kolonialismen. Kolonialismen er en politik, som fokuserer på at danne kolonier i en stat i andre lande. Kolonialismens formål er at opnå politiske og økonomiske fordele i sit fædreland. Dette er en af grundene til, at imperialismen og kolonialismen går hånd i hånd.
I Indien 1869, inden for bania-kasten, var statsmanden for Indien, Gandhis, fødeår. Gandhi var, som nævnt, født og opvokset i Indien, men valgte at uddanne sig i England. Han var uddannet advokat, og valgte i 1893-1914 at bosætte sig i Sydafrika. Gandhi kæmpede i Sydafrika for de tusinde indiske rettigheder . Han valgte derudover også at støtte Storbritannien under 1. Verdenskrig. Da Gandhi rejste tilbage til Indien, besluttede han sig i 1919 for at starte en civil lydighedskampagne, som var imod briternes kolonistyre. Gandhi var en mand, som ikke gik ind for vold, og det var i denne forbindelse, at “ahimsa”, altså “non-violence”, blev sammenlignet med ham og oprøret mod det britiske styre, som altså foregik uden vold. Hermed startede selvstændighedskampen i 1927. Dette var på baggrund af den konservative regering i London, som nedsatte kommissionen. Regeringen skulle her vurdere de politiske reformer, som var i Indien. Dét faktum, at regeringen skulle vurdere dette, satte det provokerende middel i gang hos de indiske nationalist-grupperinger... Køb adgang for at læse mere

SRP om Gandhi og Indiens uafhængighed

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.