Litteraturen har ikke noget tøj på | Opgave om kroppen i litteraturen

Uddrag

Litteraturen har gennem tiderne været med til at aftabuisere mange ting. Eksempelvis var ”Fri os fra kærligheden” og ”Creme Fraiche” fra Suzanne Brøggers tidlige forfatterskab med til at bryde tabuer om kvinders forhold til kroppen og seksualiteten. Kroppen og tabuer forbundet med den har før været debatteret som emne, og det bliver den igen i dag hos de unge forfattere. Digterne skriver digte, som er nøgne i deres form og behandler nøgenhed i deres indhold. Men i artiklen ”Litteraturen har ikke noget tøj på” af Kathrine Maria Amann fra Berlingske den 8. maj 2015 kritiseres de unge digtere for at være stillestående og konservative, fordi de behandler emner, som allerede er behandlet ned til mindste detalje. Men det kan diskuteres, om der virkelig er tale om en tomgang. Hvorfor spiller kroppen igen en stor rolle i litteraturen?

Amanns hovedsynspunkt i teksten er, at udviklingen i litteraturen er gået i stå. Der er brug for et nyt frisk pust, og det kommer ikke fra den nye generation af forfattere. Hun skriver i artiklen: ”Litteraturen er gået i tomgang, og der mangler nogle interessante bud på en ny retning”. Lyrikken hos de unge digtere handler i dag om at aftabuisere en række emner, men ifølge Amann sker der ikke noget nyt. Emner som kvindens menstruationscyklus og kropsvæsker er nemlig allerede aftabuiseret af tidligere tiders litteratur, og derfor kommer den kropslige litteratur til at virke tom. Litteraturen vil ”forstyrre et glansbillede, som ikke længere er”, skriver hun i artiklen. Hensigten med litteraturen er at lave et oprør mod en autoritær magtposition, som man mener, litteraturen og forfatterne har. Men den magtposition eksisterer slet ikke længere ifølge Amann. Oprøret er altså helt unødvendigt, og lyrikken er så at sige allerede pillet ned fra sin piedestal. Der er en kropslighed i litteraturen i valg af emner, men ”også rent sprogligt og stilistisk er der tale om en afklædningens æstetik”. Amann fokuserer især på lyrikken, og her betyder det afklædte sprog, at det bliver nemmere at læse lyrikken, fordi mindre overlades til fantasien. Hun beskriver den afklædte form som ”fastfood-lyrik”, netop fordi lyrikken er nem at indtage og forstå. Men læseren står tilbage med en ”utilfredsstillende form for forløsning”... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind