Industrialisering og børnearbejde

Uddrag

Indledning
Under industrialiseringen(1840–1914) gik Danmark fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund . Mange tog ud for at arbejde, især på fabrikker i byen, dette gjaldt også mange børn. Antallet af børnearbejdere voksede både i byen og på landet. Der blev flere gange stillet spørgsmål til, om dette egentligt var godt for børnene og deres personlige udvikling, men der blev ikke yderligere gjort noget for at undersøge det. Først ved slutningen af 1800-tallet var der nogen, der tog debatten op omkring disse børn der arbejdede. Det endte med, at det politiske system var nødt til at blande sig og mindske udviklingen af børnearbejdere bestemte steder.
Jeg vil i denne opgave gerne undersøge, hvorfor mange børn valgte at arbejde under industrialiseringen i Danmark, og hvordan det politiske system reagerede på det.
Jeg har valgt at skrive om dette, da jeg mener, at børnearbejde under industrialiseringen var en vigtig del af Danmarkshistorien, og det er tankevækkende hvor meget anderledes man så på børn der arbejder dengang, fra hvordan vi ser på det i dag.
Derudover vil jeg i opgaven redegøre for definitionen på børnearbejde, og de fire fabrikslove som blev indført i årene 1873, 1901, 1913 og 1925 i Danmark. Jeg vil dernæst analysere om arbejdet påvirkede børnenes fritid eller skolegang på en negativ måde, samt hvordan børnene selv så på deres arbejde. Dette vil jeg gøre ved at se på erindringer fra tidligere børnearbejdere samt relevante artikler og citater fra andre, der sagde eller skrev noget vigtigt i denne periode. Afslutningsvis vil jeg diskutere, hvorfor børnearbejde var så udbredt i Danmark under industrialiseringen, og hvilke hovedårsager der var til dette.
Jeg vil besvare min problemformulering og problemstillinger ved hjælp af internethjemmesider, faglitteratur bøger og en dokumentarfilm.

---

Arbejdets effekt på barnets fritid og skolegang
Hverdagen var for mange af børnene opdelt i arbejde og skolegang. Der var mange, der ikke kunne nå at lege og heller ikke læse sine lektier. Et eksempel på dette er 9–årige Elenora, som i en erindring om sin barndom fortæller: ”Tid til at lege har jeg aldrig haft, jeg stod gerne uden for Gadedøren og saa paa de andre medens jeg syede Knaphuller til Gylpen.”
Elenoras far døde i en tidlig alder og efterlod hendes mor tilbage med hende og hendes tre søskende. Dette medførte at Elenoras var nødt til at arbejde rigtig hårdt hver dag, og var flere gange nødt til at arbejde(sy) til langt ud på natten. Elenora var bare et af de mange børn som havde det således.

I mange flere erindringer er der blevet beskrevet fra tidligere børnearbejdere, hvor træt arbejdet gjorde dem. Dette gjaldt især mælkedrenge og mælkepiger, som hver morgen skulle stå tidligt op og malke køer eller bringe mælk ud, havde svært ved at forblive vågne og... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind