Politiske forhold 1870-1900

Uddrag

Indledning

Politiske forhold i perioden 1870-1900

I industrialiseringens tid udfoldede der sig politiske uroligheder. Urolighederne fandt sted fra 1866-1901. Det var en politisk kamp mellem Højre og Venstre, hvor tolkningen af forfatningen var knudepunktet. Især den gennemsete grundlov fra 1866, der indførte valgret til landstinget og derved sikrede godsejerne og partiet Højre et flertal i Landstinget skabte problemer, da Venstre i 1872 fik et flertal i Folketinget. Dette skabte problemer for regeringen, da lovforslagene skulle igennem folketinget for at kunne vedtages. Disse politiske uroligheder er senere kendt som værende forfatningskampen. Forfatningskampen kulminerede under provisorietiden, der udspillede sig i perioden 1877-1894. Her regerede Estrup via provisoriske finanslove og andre love han kunne udstede uden om rigsdagen.

Emnebehandling

Revidering af grundloven

Efter freden i 1864 var det meningsløst at fortsætte med to forfatninger. Novemberforfatningen stod for de fælles anliggender, mens Junigrundloven stod for de indre anliggender. I den situation villet det have været smartest at skille sig helt af med Novemberforfatningen, men de nationalliberale og embedsmænd sagde klart nej til dette forslag. De argumenterede for, at bønderne ville få for megen magt. Forhandlingerne om en revideringen af Grundloven blev en kæmpe slagmark. Nationalliberalisterne mistede regeringen i 1864, hvorefter den overgik til landets største godsejer, hvis ministerium var præget af godsejere. Selvom de nationalliberale og godsejerne var enige om, at skabe en grundlov, der skulle give de velstillede i samfundet en stærkere stilling, var der dog alligevel uenighed imellem dem. De nationalliberale mente nemlig ikke, at der var nogen grund til, at godsejerne skulle sikres en særlig dominerende politisk indflydelse. På den anden side stod godejerne og det kunne godt være, at de var enige i, at de velstillede skulle have meget, at have sagt, men de var i høj grad opsat efter at opnå en langt stærkere politisk magtstilling. 1 Venstrepartiet kunne enten vælge, at sige skarpt nej til alt eller deltage konstruktivt i forhandlingerne. Problemet med det første valg var, at Junigrundloven og Novemberforfatningen ville fortsætte som altid. Fortsatte det indviklede system, efter at have mistet dets formål, ville det skade den politiske interesse, som Venstre var meget opsat på at fremme. Problemet med den anden ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind